DeiC arbejder løbende på oversigten over hvilke forskningspublikationer, der har gjort brug af de nationale HPC-anlæg. Tallene indsamles, analyseres og offentliggøres i vores Publikationsliste, der nu omfatter hele perioden mellem 2015 og 2018.
Tallene viser tydeligt, at supercomputere bliver anvendt i større og større omfang. Næsten 600 publikationer synliggør således brugen af national HPC i dansk forskning i de fire år. Antallet af videnskabelige publikationer har kun været stigende gennem perioden.
Det er der mange gode grunde til, eksempelvis ligger 39 procent af de nationale HPC-baserede forskningspublikationer i top-10 over de mest citerede. Det vidner om høj synlighed af forskningen.
- Du kan finde hele analysen her: Publikationer for perioden 2015-2018.
Her bruges HPC mest i forskningen
Da analysen blev offentliggjort første gang i DeiCs årsrapport for 2017 var 290 publikationer registreret for perioden 2015 – 2017. Senere er 60 publikationer efterregisteret og yderligere 226 publikationer er noteret for året 2018. Listen tæller således 576 publikationer for perioden.
I DeiCs analyse er hver enkelt publikation blevet verificeret af HPC-brugerne, for at få et retvisende billede af hvor mange publikationer, der reelt har inkluderet national HPC. Tallene for 2019 er i øjeblikket ved at blive indsamlet.
Ligeledes arbejder DeiC på at lave en web-baseret interaktiv liste over publikationerne, så det bliver muligt at fritekstsøge i titlerne. Der vil blive mulighed for at udtrække lister fra hver af de otte danske universiteter, søge på årstal, national HPC-anlæg samt specifikke tidsskrifter som publikationerne er udgivet i, eksempelvis Nature og Science.
Publikationerne viser, at der er flest HPC-brugere inden for forskningsområderne biologi (29 procent), kemi og biokemi (16 procent) samt medicin (30 procent).
Universiteterne har dog haft fokus på at udbrede supercomputerbrugen til andre forskningsområder som eksempelvis humaniora og samfundsfag. Den seneste publikationsliste inkluderer således også publikationer fra disse områder, hvilket er nyt i forhold til den tidligere analyse for 2015-2017.
Udvalgte tal fra Publikationslisten.
Tendenser i HPC-forskning
Indsamling af publikationer gennem så lang en periode begynder at vise en række tendenser. Her er et par eksempler:
59 procent af publikationerne er ”Open Access”, hvilket indbefatter at publikationen enten er publiceret i et åbent tidsskrift, at der er betalt for at gøre publikationen åbent tilgængelig eller der er lavet en parallel publicering som frit tilgængeligt re-print ved siden af udgivelsen i et tidsskrift.
Med hensyn til hvilke videnskabelige emner og værktøjer, der er belyst, viser tallene at 54 procent af publikationerne inkluderede genom-analyse ved hjælp af regnekraft på en national supercomuter. Genom-analyser benyttes på områder så som disse:
Det humane genom. Eksempelvis i forbindelse med diagnosticering og årsagsanalyse i forbindelse med hjertekar sygdomme, kræft og diabetes
Genomer fra plante og dyreriget. Eksempelvis i forbindelse med kortlægning af genomer for mink, ulv og hest samt honningbi, gedehams og planteædende insekter.
Genomer fra virus og bakterier. Eksempelvis til forskning i virus i spildevand, spredning af infektions sygdomme og antimikrobiel resistens fra toiletaffald i fly samt metagenomics af Grønlandsisen.
Ny kæmpe-computer på vej
De danske nationale supercomputere blev etableret tilbage i 2014 og 2015, til fælles nytte og gavn, og for at dansk forskning fremadrettet kunne udøve forskning i verdensklasse. Tre nationale HPC-anlæg blev dedikeret til henholdsvis Life Science (Computerome), multidiciplinær forskning (ABACUS2.0) samt samfundsvidenskab og humaniora (Kulturarvsclusteret).
DeiCs aftale med de nationale HPC-anlæg udløb dog den 31. december 2019. Et nyt nationalt HPC-landskab er på vej, men kan først forventes tilgængeligt i slutningen af 2020, hvor LUMI-projektet forventes af løfte HPC-mulighederne yderligere.
LUMI bliver en af verdens kraftigste supercomputere, der bygges af et konsortium bestående af ni lande, herunder Danmark.
Indtil da har en række af universiteterne valgt at stille deres eksisterende anlæg til rådighed for forskerne på de øvrige universiteter. Læs mere om det her: Ændrede HPC-muligheder pr. 1. januar 2020.
Læs mere:
- Publikationer for perioden 2015-2018.
- Videnskaben vælter ud af de danske supercomputere!
- Se forskningsresultaterne fra de nationale supercomputere.
- Analyse: Supercomputere giver videnskab i international verdensklasse.
- Podcast. I forbindelse med analysen for 2015 - 2017 ortæller DeiC kompetence center om resultaterne.
- Du kan læse mere om supercomputerne og få alle de tekniske detaljer her.
