DeiC har analyseret resultaterne for brugerne og forskningen fra de tidligere tre nationale HPC-anlæg i perioden 2015 til 2019.
Der er således indsamlet data for fem år og listen tæller nu 835 publikationer for perioden. Hvis du selv har lyst til at gå på opdagelse i de udgivelser, som har inkluderet brug af national supercomputing i Danmark, så er der mulighed for at søge i analysematerialet.
Du kan læse hele HPC-analysen og finde søgefunktionen her.
”Det er tredje gang, vi udgiver analysen og det samlede antal af publikationer er næsten tredoblet siden første gang i 2017”, fortæller Birgitte Vedel Thage, der er projektleder på publikationsanalysen.
De fleste HPC-brugere ligger inden for forskningsområderne Biologi (28 procent), Kemi og Biokemi (15 procent) samt Medicin (32 procent). Men over tid er der også sket en stigning i HPC-baseret forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab.
HPC og de 17 verdensmål
I den nyeste udgave af publikationslisten har DeiC også set på, hvordan de nationale publikationer bidrager til FN’s mål for bæredygtig udvikling i verden, blandt andet fordi de danske universiteter er begyndt at inddrage de 17 verdensmål i deres strategi og visioner.
De fleste af målene har den fællesnævner, at teknologi vil spille en afgørende rolle i løsningen af fremtidens globale udfordringer, der indbefatter at afskaffe fattigdom og sult i verden, hjælpe vores klima, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, bæredygtig økonomisk vækst med videre.
”Det er første gang vi foretager denne sammenligning i vores analyse. Det betyder at algoritmen for, hvordan vi finder sammenhængen, ikke er helt fintunet endnu. Resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed, men de viser dog stadig nogle interessante trends,” fortæller Birgitte Vedel Thage.
Resultaterne fordelte sig således:
- I alt blev 353 publikationer (44 procent) matchet med et SDG-mål (Sustainable Development Goal), hvoraf hovedparten (339 publikationer) blev kategoriseret indenfor SDG3 (Sundhed og trivsel).
- For SDG3 kan man læse, at globalt rammes en ud af fire på et tidspunkt i livet af mental sygdom og neurologiske lidelser. Flere end 300 millioner mennesker lider af depression, næsten lige så mange har alvorlige angstlidelser og mere end 800.000 mennesker begår hvert år selvmord. Disse emner er bl.a. blevet belyst gennem national DK-HPC, og desuden inkluderer de 339 publikationer studier af mere end 50 forskellige sygdomme blandt andet ved hjælp af genom sekventering, epigenetike studier og sygdoms progressions analyse.
- Enkelte publikationer var at finde indenfor SDG2 (Stop sult), SDG7 (Bæredygtig energi), SDG11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), SDG13 (Klima indsats) samt SDG15 (Livet på land).
- Det noteres, at SDG6 (Rent vand og sanitet) og SDG14 (Livet i havet) ikke havde nogle match i denne analyse, selvom potentielle kandidater var at finde blandt de 835 nationale DK-HPC publikationer.
Antal af national DK-HPC-publikationer, der kunne matches med et af FN´s 17 verdensmål (SDG, Sustainablity Development Goals).
Inspiration til nye fagområders brug af supercomputere
Ni af FNs verdensmål er slet ikke repræsenteres i analysen af de 835 publikationer.
Dette er områder, der kan henføres til samfundsvidenskab, eksempelvis SDG1 (Ingen fattigdom), SDG4 (Uddannelse), SDG5 (Ligestilling mellem kønnene), SDG8 (Gode jobs og økonomisk vækst) samt SDG12 (Ansvarligt forbrug og produktion).
”Her kan således være inspiration til nye fagområders brug af HPC,” vurderer Birgitte Vedel Thage.
”Desuden er det allerede nævnt, at hovedvægten af de indsamlede publikationer er fra Life Science området, så der er også en naturlig grund til, at de fleste match i indeværende analyse er til SDG3 (Sundhed og trivsel)”.
Nyt nationalt HPC-landskab
De 3 HPC-anlæg, der er indsamlet publikationer fra i analysen, er kun et lille udsnit af det samlede HPC-landskab i Danmark. Desuden ser det nationale HPC-landskab helt anderledes ud fremadrettet med adgang til flere HPC-anlæg for forskerne i DK.
Det forventes at fortsætte med at følge den forskning, der kommer ud af national HPC, ved at følge afkastet af publikationer, der har benyttet national regnekraft. For i fremtiden at lette arbejdet med at indsamle publikationer i forbindelse med formidling af forskningsresultater vil det være et krav at brugen af de nationale anlæg beskrives i publikationen eller tilsvarende rapporterings system.
HPC-arkitekturen i perioden 2015 til 2019 har været Abacus2.0 (Tværdisciplinær forskning), Computerome (Life Science forskning) og Kulturarvsclustret (Humaniora og samfundsfag).
Fremadrettet er der adgang til fem typer regnekraft. Læs mere om det her: Nyt nationalt HPC-landskab er nu klar til de første forskere.
Du kan se og høre meget mere om publikationslisten og om national HPC i denne præsentation.
