Gå til hovedindhold

Ansøg om HPC-regnekraft til din virksomhed

Nu har små- og mellemstore virksomheder mulighed for at ansøge om HPC-regnekraft gennem et nyt stort EU-projekt.
Af
17/12/2020 10:12

Løft din virksomhed til det næste niveau med hjælp fra HPC-regnekraft. Små og mellemstore virksomheder har nu mulighed for at søge om ressourcer fra supercomputere, såkaldte HPC'er, der står for High Performance Computing. Virksomhederne kan søge gennem EU-projektet med det mundrette navn FF4EuroHPC, som netop har lanceret et såkaldt "Open Call" eller en åben indkaldelse af ansøgninger om HPC-regnekraft henvendt mod små og mellemstore virksomheder i Europa.

FF4EuroHPC søger at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få gavn af HPC-regnekraft. Ved at ansøge om ressourcer gennem indkaldelsen, får virksomhederne mulighed for at udvikle innovative produkter eller services, de kan potentielt optimere deres produkter og produktionsproces. De kan fremskynde deres processer og derved spare penge, de kan løfte deres forretning til et nyt niveau og få en masse ny viden. Og sidst men ikke mindst får de også muligheden for at få nye indsigter ved at arbejde med eksperter inden for High Performance Computing, High Performance Data Analytics and Artificial Intelligence (HPC, HPDA og AI).

Ansøgninger fra fremadstormende områder og virksomheder prioriteres

Projektet søger især ansøgninger, der adresserer vanskeligheder inden for forskellige forretningsområder, men ansøgninger fra ingeniør- og fremstillingsvirksomheder vil blive foretrukket. Det samme vil sektorer, der kan demonstrere en hurtig økonomisk vækst eller en særlig økonomisk betydning for Europa.

Fakta:

  • Ansøgningsfrist: 27. januar 2021 kl. 17:00 CET.
  • Forventet varighed af eksperimenter: Maksimum 15 måneder med forventet begyndelse den 1. juni 2021.
  • Finansiering af den åbne indkaldelse: Den totale finansieringspulje er på EUR 3 M.
  • Maksimum finansierings forespørgsel per ansøgning: EUR 200.000 (dækkende alle deltagere).
  • Ansøgning foregår udelukkende elektronisk via www.ff4eurocc.eu.
  • Ansøgninger skal udfærdiges på engelsk.

FF4EuroHPC støtter Europas små og mellemstore virksomheder

FF4EuroHPC projektet adresserer behovet for at nå ud til Europas små og mellemstore virksomheder, for at også de skal få gavn af de nye landvindinger, der kan gøres ved hjælp af HPC-teknologier. 

Projektet har som mål at sænke de barrierer, der måtte være for de deltagende små og mellemstore virksomheder for at bruge HPC-relateret innovation på deres eksisterende eller nye markeder. Enten ved at bruge HPC-ressourcer i deres forretning eller ved at stille nye HPC-baserede services til rådighed.

Et treårigt Horizon2020 projekt

FF4EuroHPC projektet startede i begyndelsen af september 2020 og varer 3 år. Projektet er finansieret af Europa Kommissionen igennem Horizon2020 programmet, også kendt som EUs rammeprogram for research og innovation.

Læs mere om muligheden på: https://www.ff4eurohpc.eu/en/open-calls/open-call/