Gå til hovedindhold

TDC har udfordringer med båndbredden til forskningsnettets tjenester

Har du en internetforbindelse, der leveres af TDC, kan du opleve problemer med båndbredden til vores tjenester.
Af
02/02/2021 10:02
Billede
Kabler
Foto: Torben B. Sørensen

De fleste passer i denne tid deres arbejde hjemmefra og de tjenester, som udbydes gennem forskningsnettet, holder i store træk til den høje belastning. Det gælder eksempelvis for tjenester som Zoom, Kaltura og Panopto.

Men hvis man har en forbindelse i hjemmet, der er leveret via udbyderen TDC, kan vi konstatere, at mange i øjeblikket oplever problemer.

”I adskillige måneder har vi været i dialog med TDC om opgraderingen af forbindelsen mellem TDC og de forskningsnet-tjenester, der drives af NORDUnet, men det har først resulteret i den opgradering fra 2x10 Gbps til 2x20 Gbps, som forgår i dag og endnu ikke er afsluttet,” siger Martin Bech, der er chef for forskningsnet og tjenester.

Ud over disse to peering-forbindelser i Danmark er der også en peering i Stockholm, som yderligere kan trække ca. 10 Gbps.

"Det er imidlertid stadig langt fra nok, og TDC har stillet i udsigt, at opgraderingen til 2x100 Gbps først kan ske i slutningen af februar," fortæller han.

Brugere, der oplever problemer med at anvende vores tjenester, vil som regel tro, at det er deres egen WiFi-forbindelse, der er problemer med (hvilket ofte også er tilfældet), men har man TDC som internetudbyder, kan problemet altså også ligge helt ude i de overbelastede peering-forbindelser.

Har man i denne periode et alternativ til TDC, kan det således være værd at prøve indtil forbindelserne er opgraderet.

Læs også: