”Vi har arbejdet på at få god digital infrastruktur i mere end ti år. En solid internetforbindelse er mindst lige så vigtig som vejen ned til skolen.”
Sådan lyder det fra Rasmus Brodersen, der er uddannelseschef på Skovskolen på Eldrupgaard.
Og vejen, eller rettere grusvejen, til skovens og naturens uddannelsescenter er en nødvendighed, for selv om vi kun befinder os en lille times kørsel fra landets næststørste by, så er vi langt inde i skoven. Der er to kilometer til nærmeste hovedvej og fem kilometer til en butik.
Skovskolen ligger placeret i den 3.300 hektar store Løvenholmskov på Jyllands næse med Auning som den nærmeste by og grusvejen som den eneste adgangsvej for elever, ansatte og besøgende.
Skolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturformidling på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og skovuddannelserne på Djursland er populære.
Inden for det seneste år er antallet af personer på matriklen steget fra 50 til 110 med en fordobling af dette antal i udsigt i den nærmeste fremtid. Når uddannelsen er fuldt udrullet, så er der tilknyttet op mod 140 elever om året plus personale.
Og den udvikling har lagt et massivt tryk på den digitale infrastruktur, der tidligere har manglet saft og kraft.
Jens Henrik Heidemann har været tilknyttet Skovskolen i størstedelen af sit arbejdsliv, hvilket langt fra er ualmindeligt for de ansatte. I dag er han driftschef.
Internet-kanaler gennem skoven
Skovskolen er måske landets smukkest beliggende uddannelsesinstitution, men placeringen betyder samtidig, at det har været en lang og besværlig proces at få den ønskede båndbredde til studerende og undervisere – indtil nu, hvor man netop er blevet forsynet med egen fiber fra Forskningsnettet, som leverer 1Gbps til at starte med.
Hidtil har de eneste muligheder været ADSL på meget lange kabler, som kunne give 2Mbps og senere et radiolink, der kunne pines op på omkring 10Mbps, men bakker og især de mange træer har været en udfordring for forbindelsen.
Den svage forbindelse var tidligere medvirkende til, at der blev tænkt kreative tanker for at holde signalet vedlige.
”Vi elsker selvfølgelig skoven, men tidligere betød blade på træerne, at internetsignalet blev svagere. Vi måtte faktisk fælde nogle træer og skabe kanaler gennem skoven, så signalet kunne trænge igennem. Det er nu et overstået problem, hvilket vi glæder os meget over i denne tid, hvor skoven springer ud,” fortæller Jens Henrik Heidemann, der er driftschef på Skovskolen.
Sådan kom forbindelsen i hus
Mange af os har måske ligefrem glemt, hvordan det er at have en ustabil digital infrastruktur, fordi vi har vænnet os til, at det bare fungerer. Den situation oplever Skovskolen nu endelig efter mange år med en svag forbindelse.
”Det er intet mindre end fantastisk, at det er lykkedes at får infrastrukturen på plads. Jeg har godt nok tit siddet med arbejde og projekter, som er gået i vasken, fordi nettet pludselig er gået ned. Det har heller ikke været en uvant situation, at jeg måtte kravle op på loftet for at genstarte routeren,” fortæller Rasmus Brodersen og fortsætter:
Fiberkablet starter i byen Auning, der ligger fem kilometer væk, og ender i administrations- og kantineområdet på Skovskolen. Inde i bygningen samles forbindelserne i rack-skabet.
”Digital stabilitet er en forudsætning for, at vi kan levere en uddannelse, der er af høj kvalitet. Det kan vi nu.”
Om arbejdet med at løse udfordringen, fortæller Martin Bech, der er chef for Forskningsnettet og tjenester:
”Vi lavede allerede i 2013 og 2014 udbud for at indkøbe en ordentlig forbindelse, men på grund af den lange strækning og fordi Skovskolen ville være den eneste kunde, der nogensinde kunne få glæde af linjen, var priserne et godt stykke over en million i etablering. Det kunne selvsagt ikke hænge sammen.”
På et tidspunkt har der også været en god dialog med EnergiMidt, der skulle etablere fiber i området, men så indgik det selskab i en fusion, og alle dets planer blev syltet.
”Vi havde tidligere undersøgt, om vi kunne gøre brug af den såkaldte statsaftale om netværksforbindelser men fået nej. På opfordring fra KU undersøgte vi det igen i 2020, og blev anerkendt som part på aftalen og kunne så bestille forbindelsen,” siger Martin Bech.
I statsaftalen opererer man med et princip om gynger og karruseller, hvor alle forbindelser koster nogenlunde det samme. Det er normalt ikke en fordel, men i dette specielle tilfælde har det altså gjort projektet muligt.
”Nu hvor vi er kunde på statsaftalen, har vi en ekstra mulighed, når der er behov for datatransmissionskapacitet, altså en forbindelse på eksempelvis 1Gbps produceret af GlobalConnects MPLS-infrastruktur. På sort fiber er statsaftalen derimod konsekvent ringere end de priser, vi får i forskningsnettets eget dynamiske indkøbssystem,” fortæller han.
Tung GIS-software
På uddannelsen lærer de studerende om at drive og forvalte skove, landskaber og natur. De får en grundig viden om økonomi, teknik, planlægning, ledelse og jura. En stor del af uddannelsesmaterialet formidles således digitalt.
Et af de værktøjer, der anvendes i forbindelse med uddannelsesarbejdet, er Geografiske Informationssystemer (GIS). Software, der eksempelvis kan anvendes til at analysere eller præsentere geodata. Ved at kombinere forskellige geodata kan man på skærmen danne sig et digitalt overblik over eksempelvis jordbundsforhold, bevoksning, gravfund og meget andet.
Det er et stærkt værktøj, som dog kræver, at den digitale infrastruktur også er stærk. Der skal nemlig overføres store datamængder, når de studerende arbejder med digitale kort.
Hovedparten af de studerende bor i de tilhørende kollegie-blokke, hvilket betyder, at der også er tryk på netværket uden for skolens mødetid, når der skal ses Netflix og laves lektier.
”GIS fylder rigtig meget hos os, og der skal transporteres store mængder information. Vores studerende modtager også online-undervisning fra eksempelvis eksperter fra andre dele af landet, hvilket endnu engang understreger vores behov for en solid digital infrastrukturer,” siger uddannelseschefen Rasmus Brodersen.
Når man er langt fra væk fra kæresten
Presset på infrastrukturen stopper dog ikke, når undervisningen slutter, for mange af de studerende bor nemlig i de tilhørende kollege-bygninger. De fleste har langt hjem, og offentlig transport er ikke den herskende transportform i området på Norddjurs. Så efter skoledagen skal der selvfølgelig også være plads til at Zoome med familien eller kæresten, se Netflix, spille Counter-Strike – og selvfølgelig lave lektier.
”Vi er et behov 24-7, og vi har oplevet en markant nedgang i antallet af klager over net-kvaliteten efter, vi har fået fiber. Det tager vi som et tegn på stor tilfredshed blandt se studerende,” siger Jens Henrik Heidemann med et smil på læben.
Om skolen: Klædeindustri blev til skovuddannelser
Skovskolen Eldrupgård startede som uddannelsesinstitution under Københavns Universitet i firserne. Løvenholmskov var tidligere ejet af Valdemar Uttental, som for cirka halvfjerds år siden stiftede en fond til udvikling og fremme inden for skov og landbrug. Den har dannet grundlag for dagens uddannelsesmiljø.
Han betalte i øvrigt 772.000 for de 3.300 hektar skov på en offentlig auktion i 1929. Pengene havde han blandt andet tjent ved at oparbejde en stor virksomhed inden for klædeindustrien. Du kan læse historien om Løvenholm Fondens stifter her.
På skolen kan du bliver uddannet skov- og naturtekniker og skov- og landskabsingeniør. Skovskolen Eldrupgård danner også ramme om en række af Skovskolens AMU-kurser. Du kan læse mere her.
