Der stilles stigende krav til tilgængeligheden af offentlige myndigheders kommunikationsmateriale. Kravene til tilgængelighed stammer både fra brugere og fra regulering (Herunder de obligatorisk Web Content Accessibility Guidelines (WCAG 2.1), som er en del af EU’s webdirektiv ”Tilgængeligheden af offentlige websteder og mobilapplikationer”).
Amberscript-tjenesten tilbyder brugerne et simpelt webinterface, hvor mediefiler kan transskriberes og tilføjes undertekster. Der anvendes udbredte markeds- og juridiske standarder for mediefiler, hvilket giver gode muligheder for senere viderebearbejdning af mediefiler i andre værktøjer og til andre formål.
Understøtter 11 sprog
Amberscript-aftalen omfatter et webinterface til transskribering af tale til tekst samt undertekster til din videofil. Aftalen omfatter betydelige rabatter på Amberscripts tjenester indenfor følgende sprog:
- Dansk
- Svensk
- Engelsk
- Norsk (Bokmål)
- Finsk
- Hollandsk
- Tysk
- Spansk
- Fransk
- Portugisisk
- Italiensk
Transskriberingen sker i praksis ved at brugeren uploader en lyd- eller videofil til Amberscript. Via webinterfacet kan lyd- eller videofilen transskriberes fra tale til tekst. Tekst kan herefter leveres i diverse tekstformater, eller viderebehandles til undertekster, som leveres som en undertekst fil.
Store rabatter
Amberscript tjenesten afregnes per forbrugt time. Ønskes f.eks. automatisk transskribering af lyd i en time, som tilbageleveres som tekst, koster dette 44 DKK, eksklusiv moms.
Denne pris bør sammenlignes med prisen på 20 € ved køb udenom denne aftale. Det svarer til en rabat på 70% på denne hyppigst anvendte tjeneste. Tilsvarende rabatniveauer opnås på de øvrige Amberscript tjenester.
Amberscript aftalen er tilgængelig for alle institutioner, som benytter WAYF (Where Are You From). Hvis du har brug for mere viden om aftalen og hvordan du tilslutter dig aftalen, kan du læse videre her.
Har du brug for hjælp til tilslutning af din institution kan du kontakte den tjenesteansvarlige hos DeiC via mail på adressen morten.kjeldgaard@deic.dk, eller telefon +45 21708717.
Teknisk support af Amberscript vil blive ydet lokalt på din institution – typisk i din it-afdeling.