Hjælp danske forskere i EuroCC-projektet med at forstå jeres virkelighed
Vi har brug for at forstå jeres nuværende kompetencer og udfordringer med AI/ML, Big Data og HPC! Ved at undersøge hvilke kompetencer, der er brug for at blive udviklet både nationalt og i vores internationale samarbejder, kan vi udvikle de rigtige indsatser til at støtte op om danske forskere.
Spørgeskema
DTU, CBS og ITU har sammen lavet et spørgeskema til danske forskere, virksomheder og organisationer om deres egne vurderinger af deres AI/ML, Big data og High Performance Computing (HPC) kompetencer lige nu og største udfordringer de kommende år.
Find spørgeskemaet her – der er kun 9 spørgsmål, der tager ca. 5 minutter at udfylde.
Baggrund
EuroCC-projektet handler om opbygning af et nationalt, dansk kompetencecenter vedr. High-Performance Computing, Big data og AI. Projektet har kørt i 2 år (2020-2022) som et HorizonEurope-projekt, og fortsætter 2023-2025 som et Digital Europe-projekt. Alle danske universiteter har deltaget i første fase med DeiC som samlet projektleder.
Der er tilsvarende projekter om nationale kompetencecentre i alle andre EU-lande. Disse projekter hører under EuroHPC-projektet, der blandt andet står bag LUMI-computeren i Finland, der lige er blevet udnævnt til den ’hurtigste og grønneste’ supercomputer i Europa. Danske forskere kan få adgang til LUMI-computeren allerede nu, og der åbnes senere op for virksomheder.