Hvordan forbereder vi os bedst på ”kvantefremtiden?”
Pladserne ryger hurtigt, og vi nærmer os så småt fuldt hus for årets begivenhed i DeiC.
Kvanteteknologi fylder overskrifterne i disse dage, hvor regeringen netop har udgivet anden del af sin nationale strategi for området. DeiC har en central placering i strategiens første del, og bestyrelsen har netop vedtaget 3 spændende kvanteinitiativer som du kan læse mere om her. Kvante har naturligvis også fået en central plads i DeiC konferencens program. Her vil Professor Torben Larsen fra Aalborg universitet fortælle os mere om, hvad kvantecomputing egentlig er. Han vil også give et bud på de ændringer som kvanteteknologien vil føre med sig og hvordan vi bedst forbereder os på en "kvantefremtid", og endelig vil han give et nationalt perspektiv på, hvad der sker inden for kvanteforskning i Danmark.
Hør programkomiteens anbefalinger og sammensæt dit eget program
Hvis du endnu ikke har sammensat dit program, er der hjælp at hente. Vi har nemlig bedt 4 medlemmer af programkomiteen om at pege på højdepunkterne i deres spor, og give en forsmag på, hvad deltagerne kan forvente. Du kan se alle videoerne her DeiC konference 2023 | Danish e-Infrastructure Consortium. Husk også, at vores konferenceapp er tilgængelig til download via Google Play eller App Store. Med appen kan du nemt sammensætte dit program ved hjælp af den nye "like" funktion, hvor du kan markere dine favoritter og skabe et skræddersyet program, der passer til dine interesser.
Tilmelding & Program
Tilmeld dig til DeiC Konferencen 2023 ved at følge linket her
Læs mere om DeiC Konferencen 2023 ved at følge linket her
Se programmet for DeiC Konferencen 2023 her