I anledning af, at direktør Hans Müller Pedersen går på pension ved udgangen af februar 2023 var DeiC inviteret til en snak i Uddannelses-og Forskningsstyrelsen med ham og vicedirektør Annemarie Falktoft om deres ambition for DeiC fremadrettet. Men det var ikke den eneste grund. Her i foråret forventer styrelsen nemlig at kunne implementere en ny juridisk ramme for DeiC.
Ambitionen med DeiC er beskrevet i den nationale strategi for forskningsinfrastruktur, som blev udarbejdet i 2018, hvor DeiC er samarbejdet med og mellem de danske universiteter, og hvor DeiC koordinerer leverancen og udviklingen af den nationale og digitale forskningsinfrastruktur. På den måde er det muligt at samle kræfterne og få skabt nogle bedre løsninger, der hvor de enkelte institutioner måske har svært ved at følge med og også sikre, at Danmark får en placering og en rolle i de internationale udviklingstræk og aktiviteter indenfor området. Til gavn for den enkelte forsker og for samfundet som helhed. Som et rigtig godt eksempel på dette nævner Hans Müller Pedersen udviklingen af WAYF-adgangskontrollen, hvor DeiC Forskningsnettet har udarbejdet en national løsning, som har bredt sig til mange steder.
DeiC skal være mere drivende
DeiCs formål er stadig at sikre regnekraft, datalagring og netværksinfrastruktur til dansk forskning og uddannelse. Det bliver der ikke ændret på. Men for at realisere den strategiske ambition fra 2018 og styrke samarbejdet om digital infrastruktur i fremtiden har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fundet det mest hensigtsmæssigt at lave en ny juridisk konstruktion. Den skal tydeliggøre arbejdsdelingen mellem universiteterne og styrelsen og give DeiC det nødvendige mandat til at kunne realisere strategien. Den nye juridiske ramme er med til at sikre, at beslutninger i DeiCs bestyrelse er indgået med mandat fra det enkelte universitet, og dermed give DeiC mulighed for at indgå aftaler på vegne af alle universiteterne efter godkendelse af bestyrelsen. Styrelsen godkender den strategiske retning for DeiC og er dermed med til at sikre at udviklingen sker i overensstemmelse med de politiske og samfundsmæssige prioriteringer og den internationale udvikling.
”Normalt er det os (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, red.), som driver tingene med høringer, inddragelser mv., men det her er så specifikt et fagområde, at det vil være svært for os som myndighed og som embedsmænd at drive processer omkring, hvordan vi skal forholde os til ejerskab på data, administration af repositorier, hvor skal man gemme data, hvem der har ansvaret for at administrere det, hvad økonomien er i det, hvordan adgangen skal være, eller hvordan gateways skal være. Det har vi dybest set ikke ret meget mere end teoretisk forstand på. Her giver det mere mening, at have en platform som DeiC, der kan tage ansvaret for at sikre, at de stemmer der er ude i virkeligheden, og som har relevans i denne her sammenhæng, de bliver hørt. På den måde har vi også samtidigt et forum, hvor vi kan tegne konturerne af nogle nye strukturer, som dansk forskning kan have gavn af”, fortæller Hans Müller Pedersen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Ejerskab & samarbejde skal løfte den fælles ambition
Universiteterne har ansvaret for at sikre, at rammerne om den forskning, som de skal bedrive, er så gode som muligt. Udgangspunktet er, at de skal opfatte DeiC som et sted, som de kan prioritere, både økonomisk og ledelsesmæssigt og få løst nogle udfordringer for deres forskningsbase og få adgang til nogle løsninger, der er i virkeligheden er mere effektive, billigere og bedre, end hvis de selv havde stået for det. DeiC er helt klart stadigvæk et fælles projekt med universiteterne, og det skulle jo gerne afspejle sig i det daglige, f.eks. i hvordan universiteterne lader sig repræsentere i DeiCs bestyrelse, hvordan bestyrelsen taler med hinanden om den opgave, de har, og hvordan dialogen er mellem bestyrelsen og de enkelte universiteter. I sidste ende handler det om, hvor tydeligt eksistensen af DeiC tegner sig i ledelsernes bevidsthed. Er DeiC et instrument, som man faktisk kan anvende strategisk? Succesen vil i sidste ende afspejle sig i, hvor mange midler, de vælger at bruge på samarbejdet. DeiC’s deltagelse i konsortiet bag EuroHPC-computeren LUMI er et eksempel på, hvordan DeiC og universiteterne strategisk kan samarbejde om ambitionerne.
DeiC skal have forskningen og samfundets behov for øje
DeiC har en vigtig mission i at fokusere skarpt på, hvad der er samfundets behov. Det er vigtigt i udviklingen af anbefalinger, løsninger, allokeringer og kompetencer at se på det fælles bedste og se på, hvad der vil gavne den nationale forskning mest. Det gælder også, når der ses på, hvilke EU-projekter, man går ind i, således at det altid må gå forud for særinteresser. Det skal DeiC være garant for, og her er det vigtigt, at DeiC får fortalt til både forskere og universiteter, hvad der er vores berettigelse. Det gælder både, når det handler om at anskueliggøre, hvad forskerne kan få ud af at bruge DeiCs løsninger og tilbud, men også at både forskere og universiteter selv har en vigtig aktie i at arbejde for det fælles bedste, så vi finder de gode, brede og effektive løsninger for flere.
Det er de samme forhold, der gør sig gældende, når det handler om at vurdere både nordiske og internationale projekter og samarbejder. NORDUnet og NeiC er stadigvæk helt afgørende omdrejningspunkter i de internationale samarbejder, og både arbejdet med FAIR Data, Open Science og meget store HPC-anlæg vil fremover være anliggender med internationalt perspektiv. Nu vi er ved det, så kommer vi ikke udenom, at DeiC også skal involvere sig i hele kvante-tilgangen. Men præcis hvordan og hvor meget vil komme an på de udviklinger, vi ser i den kommende tid i forhold til at få modnet teknologien og gøre den tilgængelig og konkret anvendelig for forskerne.
DeiC er for alle forskere
Det er vigtigt at huske på, at DeiC er en organisation for alle forskere. Når man taler om digital infrastruktur indenfor forskning, er der en tendens til at fokusere på de tunge, tekniske forskningsområder, som fysik, astronomi og store samlinger af sundhedsdata. Men store mængder af data pibler frem fra alle forskningsområder, også f.eks. humaniora og samfundsvidenskaberne, som kan have stor glæde af at transportere og behandle de store datasæt fra f.eks. TV-produktion, kultursammenhænge og adfærd med kunstig intelligens og Machine Learning. Det skal også være synligt for dem, hvad DeiC kan tilbyde.
Sikkerhed er stadigvæk højt på agendaen
Både cybersikkerhed og fysisk sikkerhed for f.eks. de oversøiske søkabler i Forskningsnettet bør være et fokusområde for DeiC, ligesom det er højt prioriteret i ministeriet. Vi kommer ikke udenom, at trusselsniveauet er stigende, og især på cybersikkerheds-området skal der være en klar arbejdsdeling mellem universiteterne og DeiC, fordi det er nødvendigt med en kombination af både lokale, nationale og internationale foranstaltninger for at imødekomme potentielle trusler. Udover teknik og kabler viser f.eks. en rapport fra Udvalg om retningslinjer for Forsknings- og Innovationssamarbejde (URIS rapporten), at man skal være bevidst om, hvem man samarbejder med og giver adgang til sin viden og sine data.
Udviklingen af DeiC skal fortsætte
DeiC har udviklet sig fra at være et sted, der tog sig af at drifte Forskningsnettet og stille noget regnekraft og nogle computere til rådighed til at være en vigtig national platform af viden og erfaringer, som er bundet op på folk, der faktisk har fingrene nede i maskinen og ved, hvad det drejer sig om, og som også har en tydelig forbindelse til ledelseslaget på universiteterne. Med de mange muligheder digitalisering giver for forskning, skal de danske universiteter også være mere parate til at tappe ind i det, også de muligheder, der er på EU niveau. Det gælder f.eks. ambitionen om at skabe et ”web of FAIR forskningsdata” via European Open Science Cloud. Samarbejdet med universiteterne kan styrkes med den nye position og med øget kommunikation, dialog, inddragelse og fokus på at samskabe de gode løsninger, vil DeiC kunne fortsætte den positive udvikling.
”Der er de sidste 10 år kommet flere og flere eksempler på, hvordan brugen af store datasæt i forskningen inden for sundhed og andre områder giver ny viden og nye resultater, så på den måde er der al mulig grund til at løfte ambitionerne for, hvad DeiC skal”, udtaler Annemarie Falktoft, vicedirektør, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
