Selvom den står stille, sprinter den slovenske supercomputer VEGA i dette minut igennem forskningsdata fra AAU’s Morten Smedskjær, der forsker i glasmaterialers egenskaber og holdbarhed. En bevilling på hele 10 millioner regnetimer på supercomputeren hen over et år er en af AAU’s største nogensinde, og den kan få en signifikant betydning for opdagelsen af nye glasmaterialer og deres egenskaber. Men det hele startede i meget mindre skala.
Simuleringer med supercomputer-kræfter giver nye muligheder for forskningen
Morten Smedskjærs forskningsgruppe beskæftiger sig med glasmaterialer i forskellige former til forskellig anvendelse. Det vil sige, at glassets mekaniske egenskaber er omdrejningspunktet, fx dets evner og modstand mod at gå i stykker. Typisk kræver det mange eksperimenter i det fysiske laboratorie, som både er en dyr og besværlig proces. Det er her, simuleringer på supercomputere gør et værdifuldt indtog allerede tidligt i processen:
- Vi vil gerne simulere, inden vi går i laboratoriet, for på den måde at udskille kandidater, vi skal designe videre på. Det kræver computerkræfter, fordi vi skal se på brud og simulere de enkelte atomers bevægelser. Derfor skal vi bruge virkelig mange simuleringer og over lange tidsskalaer, for at det kan blive realistisk og faktisk anvendes til at guide laboratoriearbejdet, forklarer professoren.
Bevillingen på 10 millioner CPU-kernetimer på supercomputeren VEGA (en af EuroHPC-maskinerne) er rekordhøj på AAU og kommer til at accelerere Morten Smedskjær og forskningsgruppens arbejde:
- Vores mål er at analysere data fra simuleringerne, så vi kan trække viden ud. I stedet for kun at kunne forklare, hvilke mekaniske egenskaber et givent materiale har, så vil vi gerne vende det om og også kunne sige: hvis jeg vil have denne egenskab, så er det den her kemiske sammensætning af materialet, jeg skal bruge, uddyber forskeren fra Institut for Kemi og Biovidenskab.
Start i det små
Supercomputere og maskinlæring i denne her skala er dog ikke let at hoppe direkte ud i. Det kræver erfaring og viden at både ansøge om, få tildelt og håndtere de tildelte ressourcer. Der er heldigvis god hjælp at hente på AAU, hvor IT-forskningsstøtte-enheden CLAAUDIA står parat til at hjælpe. Morten fortæller om vejen til brug af supercomputere i forskningen i dag:
- Vi startede med ressourcer, der var tilgængelige via AAU’s CLAAUDIA. Det var et vigtigt første skridt at have en kravlegård, en legeplads, hvor vi kunne afprøve, øve og få erfaring med, hvordan simuleringerne kunne inddrages i forskningen. Det var også værdifuldt at vidensdele med andre AAU-kolleger, som havde været i gang i længere tid end os. Det er helt afgørende med lokale kontakter, og her har både kolleger og CLAAUDIA dannet afsættet for vejen til, hvor vi er i dag, fortæller Morten Smedskjær.
Derfor er Mortens anbefaling til, hvordan man kommer i gang også at starte i det små:
- Jeg tror meget på, at man skal have en konkret, nærtstående problemstilling, som f.eks. simuleringer vil kunne være med til at løse inden for en forholdsvis nærtliggende tidshorisont på fx et halvt eller et helt år. Og så starte gennem CLAAUDIA med adgang til de lokale computerressourcer, hvor man kan få adgang uden at skulle skrive en ansøgning. Det vil give en god start med læring og erfaring til flere fremtidige forskningsprojekter med beregningsressourcer – også i større skala.
AAU’s CLAAUDIA tilbyder selve adgangen til regneressourcer hos bl.a. DeiC, Danish e-infrastructure Cooperation, men hjælper også AAU’s forskere i afdækning af behov, afklaring af hvilke regneressourcer, der matcher data i forskningen, de vejleder i ansøgningsprocesser og møder i det hele taget gerne AAU’s forskere lokalt på institutterne til dialog om, hvordan supercomputeres regnekraft kan skabe værdi i forskningen.
Ikke fra AAU, men interesseret i at komme i gang med supercomputer-kræfter?
Er du interesseret i at komme i gang med supercomputer-kræfter (HPC) til dit eget forskningsprojekt? Alle 8 universiteter i Danmark har et Front Office kontor tilknyttet, som kan hjælpe og vejlede dig i at komme i gang. Du er også velkommen til at tage kontakt til DeiC’s HPC-team, så kan vi sende dig det rigtige sted hen. Husk, at DeiC yder support i forbindelse med ansøgning af regne-ressourcer på HPC og adgang til maskinen i samarbejde med dit lokale Front Office.
Find dit universitets Front Office her:
Kontakt DeiC’s HPC-team: eske.christiansen@deic.dk
DeiC har mange forskellige typer supercomputere, og også en ”Sandkasse”, hvor du kan øve dig i at anvende en supercomputer.
Teksten i artiklen her er bygget på oprindelig artikel skrevet af: Marianne Fuglsang Welling Farsinsen, ITS og Niels Krogh Søndergaard, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU.
