Digital humaniora: en voksende trend
Supercomputing forbindes oftest med fagområder som fysik, ingeniørarbejde og datalogi. Men ved Aarhus Universitet er også humanvidenskabelige forskere blevet flittige brugere af supercomputing, som giver dem muligheder for at afsøge nye områder og gøre nye opdagelser. Fra analyser af historiske arkiver over simuleringer af antikke civilisationer til analyser af sociale medier, tilbyder supercomputing unikke muligheder for at skabe ny viden inden for humaniora.
AI-baseret tekstanalyse
Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet, har anvendt supercomputing som en metodisk tilgang, hvilket har ført til ny indsigt, som i betydelig grad påvirker vores forståelse af N.F.S Grundtvigs forfatterskab og indflydelse på dansk kultur.
For at udføre en bestemt type beregningsbaseret tekstanalytisk fremgangsmåde - såkaldte word embeddings - har hun udviklet en kunstig intelligens baseret på Grundtvigs trykte forfatterskab. Grundtvig AI’en gør det muligt at foretage en omfattende analyse af hans mere end 1000 værker og 8 millioner ord, hvilket har ledt Katrine Frøkjær Baunvig til nye indsigter om hans liv, værk og virke.
Katrine Frøkjær Baunvig har gjort brug af DeiC interactive HPC-system til en række NLP-opgaver såsom sproglig normalisering af historisk dansk, semantisk repræsentationslæring og inferens, og endelig udvikling af historisk chatbot baseret på tilpasset large language model for dansk. Hendes arbejde er et eksempel på, hvordan humanistiske forskere i stigende grad benytter HPC værktøjer til at afdække nye perspektiver.
Grundtvigs verdenssyn: analyseret af Katrine Frøkjær Baunvig i artiklen ”Benign Structures. The Worldview of Danish National Poet, Pastor, and Politician N.F.S. Grundtvig”, som er under udgivelse.
En valid forskningsmetode
Ifølge Katrine Frøkjær, har hendes tilgang indledt en helt ny epoke i Grundtvigforskningen. Hun afviser kritikken fra skeptikere af den digitale humaniora, der per refleks hævder, at beregningsbaserede fremgangsmåder ikke kan tage hensyn til kontekst.
”Denne type kritik florerer alene blandt forskere, som ikke har forstået eller orket at sætte sig ind i fremgangsmåderne og deres præmisser. Når jeg laver en word embedding, producerer jeg netop en kortlægning af et ords associationsstruktur – det vil sige af dets kontekst. Derfor kan jeg tydeligt skelne forskellige semantiske fokuspunkter og sammenhænge, hvor det ord er i brug i Grundtvigs forfatterskab. Det giver mig mulighed for at danne mig et overblik over måden, hvorpå Grundtvig benytter bestemte ord og begreber.” Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.
Søg samarbejder og udforsk værktøjerne
Katrine Frøkjær Baunvig valgte at indgå et forskningssamarbejde med Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet. Hendes råd til fagfæller, der ønsker at begive sig ind i supercomputing, er at samarbejde med de rette mennesker.
”At træde ind i supercomputing-verdenen kræver accept af, at det tværfaglige samarbejde er nødvendigt og at teambaseret publicering er naturligt. Efter min mening repræsenterer det en ny tendens i de humanvidenskabelige forskningsmiljøer. Én tager sig af det, der typisk kaldes domæneekspertområdet – i dette tilfælde viden om Grundtvigs forfatterskab – mens andre håndterer de mere tekniske aspekter af udførelsen.” Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.
Samtidig fremhæver hun vigtigheden af at gøre en indsats for at forstå fremgangsmådernes funktionelle aspekter, da dette ifølge hende er en forudsætning for at udnytte potentialet i supercomputing.
”Selvom du måske ikke kan træne din egen algoritme, kan det være meget praktisk at bruge tid og energi på at opnå en operationel forståelse af trinnene i at skabe en Grundtvig-model og de forskellige typer applikationer, en sådan intelligens kan bruges til.” Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.
Rige muligheder for digitale pionerer
Katrine planlægger at forsætte med at anvende supercomputing i fremtiden, og opfordrer andre forskere fra humaniora til at gøre brug af de mange fremgangsmåder, det dækker over, når det synes passende. Især i tider, hvor humanvidenskabelig forskning ofte beskyldes for at mangle videnskabelig stringens, ser Katrine Frøkjær Baunvig en mulighed for at gøre en forskel. Med en stærk følelse af ansvar for fremme sit forskningsfelt, er hun fast besluttet på at bevise, at humanistisk forskning kan være lige så metodisk og stringent som forskning inden for andre discipliner.
”Forskere med pioneriver bør udforske supercomputing; det kan give dem en forlomme at begive sig ud i ’blue ocean’- territorium.” Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.
I gang med DeiC Interactive HPC?
Se mere om DeiC Interactive HPC her.
Læs mere om adgangen til DeiC Interactive HPC her og læs om aktiviteter og services her.
Find dit universitets Front Office, som kan hjælpe dig med at komme i gang med DeiC Interactive HPC.
Du kan også kontakte DeiCs HPC-team ved eske.christiansen@deic.dk, HPC-chef.
Denne historie er oprindeligt skrevet af og bragt på Center for Humanities Computing, AU for Deic Interactive HPC, hvor en engelsk version er tilgængelig. Læs nyheden her.
