I forbindelse med regeringens ambitiøse kvantestrategi udsender DeiC nu kald for ansøgninger til fuldt finansierede PhD og Postdoc-stillinger på universiteterne indenfor kvantealgoritmer og kvantesoftware. Stipendierne kan tildeles til at udføre forskning inden for de traditionelle STEM-områder eller inden for andre områder som sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Vi modtager også gerne tværfaglige projekter.
PhD Scholarship on Quantum Algorithms and Quantum Software
Som lektor eller professor ved et dansk universitet kan du søge om fuldt finansierede stipendier, der sigter mod at udvikle, studere eller teste kvantealgoritmer, relateret software og deres applikationer. Du kan se fuld information om kaldet her, og bemærk at deadline for ansøgning er 4. april 2024.
Postdoc Scholarship on Quantum Algorithms and Quantum Software
National Quantum Algorithm Academy (NQAA) under DeiC tilbyder 2 eller 3 års fuldt finansierede Postdoc-stipendier inden for områderne Quantum Algorithms eller Quantum-Software. Postdoc-projektet skal udvikle, studere eller teste kvantealgoritmer, relateret software og deres applikationer. Du kan finde fuld information om kaldet her, og bemærk at deadline for ansøgning er 2. maj 2024.
Ansøgning
Selve ansøgningsprocessen åbner for indtastning i starten af marts måned og foregår online via E-grant, men du kan allerede nu tilgå fuld information om kaldene og krav til ansøgninger her, hvor du også vil finde direkte link til ansøgning i e-grant, når kaldene åbner.
Mere information
Her finder du fuld information om de 2 kald
Her finder du mere information om DeiCs kvanteaktiviteter