Gå til hovedindhold

Inspiration og værktøjskasse til at få reproducerbar forskningspraksis på skinner

I en ny rapport introducerer Knowledge Exchange en empiribaseret ramme og analyseværktøj, som kan hjælpe forskningsinstitutioner med at analysere og forbedre reproducerbarhedspraksis internt.
Af
11/04/2024 13:04
Billede
Knowledge exchange
Foto: iStock

"Reproducerbarhed er en hjørnesten i forskning, der handler om transparens og mulighed for andre at efterprøve forskningsresultater, en del af visionen for åben videnskab. Universiteter og andre forskningsinstitutioner arbejder kontinuerligt med dette, men hvordan kan man skabe et overblik over sine indsatser?  finde inspiration til relevante handlemuligheder? og igangsætte en dialog mellem forskere, ledelse og støttepersonale? De spørgsmål forsøger vi at besvare i den nye rapport", Anna Mette Morthorst, DeiC.

Den europæiske samarbejdsorganisation Knowledge Exchange, med DeiC som partner, har netop udgivet rapporten Approaches to scaling up reproducibility in research organisations, som en del af projektet Fair Data and Software supporting Reproducible Research (FDSR). Hovedresultatet i rapporten er et analyse- og samtaleværktøj, der er udviklet til at hjælpe forskningsinstitutioner med at støtte og forbedre reproducerbarhedspraksis internt.

Værktøjet og resultaterne fra rapporten gør det muligt at:

  • Tale om reproducerbarhed på forskelle organisatoriske niveauer.
  • Identificere muligheder for at udbrede og understøtte reproducerbar forskningspraksis med mange eksempler fra andre institutioner.
  • Udfylde og anvende værktøjet som kan hjælpe til at afdække din institutions nuværende og mulige fremtidige indsatser.

Så er du interesseret i at finde ud af, at afdække, hvordan din institution arbejder med reproducerbar forskningspraksis, og hvordan man kan udbrede dette, vil denne rapport være af interesse for dig.

Værktøjet er bygget med input og empiri fra pionerer på området, og rapporten rummer et væld af inspirerende kilder til hvordan andre institutioner har løftet deres indsats.

"Rapporten og værktøjet giver os to meget væsentlige ’hjælpemidler’. Dels får vi et fælles sproglig og tematisk ramme, som gør at vi ikke så let snakker forbi hinanden. Det gør det således lettere at kategorisere indsatser, og på hvilket niveau i organisationen de finder sted. Det gør også, at vi med inddelingen i niveauer kan tale om hvilke mål og ambitioner der er på de forskellige niveauer. Sidstnævnte peger helt tilbage til et citat af Søren Kierkegaard, der taler om hjælpekunsten mellem mennesker, men som i nogen grad også finder anvendelse i organisationer;  ‘At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.", Karsten Kryger Hansen, Ålborg Universitet

Rapporten er skrevet af Michelle Barker and Neil Chue Hong sammen med Knowledge Exchange projektgruppen FDSR. fra dansk side har Birte Christensen Dalsgaard, AU, Karsten Kryger Hansen, AAU  og Anna Mette Morthorst, DeiC bidraget til projektet.

Rapporten er tilgængelig på Zenodo, du kan få en særskilt vejledning til værktøjet kan ses her.