Der er åbent for ansøgninger om adgang til regneressourcer på de nationale HPC-anlæg. Det gælder også den danske del af EuroHPC LUMI.
Som en del af anvendelsen af det nationale e-infrastrukturlandskab tildeler DeiC en del af de nationale ressourcer efter ansøgning og på baggrund af en vurdering af forskningsmæssig kvalitet og projektets tekniske gennemførlighed.
Deadline for ansøgningerne er den 3. september 2024 kl. 12:00, og ressourcerne vil tildeles fra den 1. januar 2025. Ansøgningerne evalueres af det nedsatte e-ressourceudvalg, og tildelingen godkendes af DeiCs bestyrelse.
Indsend ansøgning via E-grant
Ansøgningen skal indsendes med E-grant, som er en digital formular. Du finder linket til formularen her.
I første omgang er det kun ansøgningen, der indsendes via E-grant. Senere vil også bedømmelser og sagsbehandling foregå i E-grant-systemet.
Spørgsmål kan stilles til universiteternes lokale Front Office eller via mail til e-kald-ansoening@deic.dk.
Læs meget mere om baggrund og proces for opslag om regnetid på de nationale e-ressourcer.