Gå til hovedindhold

Europa-Kommissionen støtter GÉANT med 25 mio euro

GÉANT, der driver det fælleseuropæiske højhastighedsnet for forskere, får op til 25 millioner euro i støtte fra Europa-Kommissionen til projektet GN4-1.
Af
16/11/2015 14:11

Europa-Kommissionen vil støtte den seneste fase af GÉANT-projektet, GN4-1, med op til 25 millioner euro.

Midlerne kommer fra generaldirektoratet for kommunikationsnetværk, indhold og teknologi (DG Connect), kontoret for e-infrastruktur.

”Med aftalen styrker vi yderligere vores paneuropæiske netværk for videnskabelig ekspertise og europæisk forskning og innovation,” udtaler Augusto Burgueño Arjona, der leder kontoret for e-infrastruktur.

GÉANT driver det europæiske højhastighedsnet, som DeiCs forskningsnet er forbundet med via det nordiske netsamarbejde NORDUnet. Endvidere udvikler organisationen en lang række tjenester, der skal støtte forskningsprojekter og -samarbejde.

GN4-1-projektet skal levere en governance-struktur, politikker, en supportmodel og en plan for finansiering, effektmåling og fakturering.

GN4-1 er planlagt til at løbe frem til april 2016.

Projektet finansieres af de nationale forskningsnet og Europa-Kommisionen i fællesskab.

Læs mere

European Commission supports science e-infrastructure with €25m grant agreement for vital GÉANT GN4-1 project