Gå til hovedindhold

Nationale supercomputere er for alle forskere

Satsningen på nationale supercomputerressourcer giver bedre udnyttelse af anlæggene og en mere gennemskuelig økonomi end ved de decentrale anlæg.
Af
09/11/2015 14:11

Der er lige adgang for alle danske forskere til de tre nationale supercomputere, som DeiC har været med til at etablere. Det giver bedre udnyttelse af anlæggene og en mere gennemskuelig økonomi end ved de decentrale anlæg.

Kurt Gammelgaard Nielsen er direktør for de nationale HPC-anlæg (High Performance Computing) i DeiC. Han mener, at de nye supercomputere er et godt tilbud til forskerne – men at der er en udfordring i at kommunikere budskabet:

”I gamle dage fik forskerne penge til at købe en supercomputer for. De brugte pengene på hardware. Universitetet betalte for strøm og systemadministration, så de udgifter så forskerne aldrig. I den nye model betaler forskeren for sit forbrug – inklusive køling, strøm og systemadministration. Derfor kan det ved første øjekast se dyrere ud, skønt det i virkeligheden er billigere for universitetets samlede økonomi,” forklarer han.

Hardware plus 50 procent

Supercomputerfolkene i DeiC er nået frem til, at man typisk skal lægge 50 procent oven i anskaffelsesudgiften til en supercomputer for at finde den reelle udgift. Så et anlæg til en million kroner koster reelt halvanden million, når køling og strøm indregnes. Dertil kommer udgifter til systemadministration og support.

Ud fra den beregning er prisen for en CPU-time på Syddansk Universitets Abacus 2.0-computer sat til kr. 2,15.

En anden kommunikationsudfordring ligger i at forklare, hvilke forskere der kan bruge systemerne, og hvordan de får adgang.

”De nationale anlæg har lige adgang for alle, der kan betale prisen. Ved Abacus-computeren på Syddansk Universitet uddeler vi regnetid i fire perioder hvert år. Man kan søge om et pilotprojekt, et kort eller et langt projekt der vil strække sig over flere perioder. I vores nuværende periode, der begyndte i november, har vi forskere inde fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.

Når vi ser på de lande, vi ellers sammenligner os med, er det påfaldende, hvor få ressourcer vi bruger på supercomputere.

Kurt Gammelgaard Nielsen

Kurt Gammelgaard NielsenHvis forskere har en ide til et projekt, der udnytter supercomputere, men hvor de ikke har finansieringen på plads, er døren ikke lukket. DeiC udbyder pilotprojekter, hvor man får otte timers konsulentbistand og 1.000 CPU-regnetimer uden beregning.

Udnyttes mere effektivt

Han mener, at de nationale anlæg har flere væsentlige fordele: De er skalerbare og fleksible, og de er en bedre forretning for universiteterne end de lokale anlæg.

”De lokale supercomputere er kun tilgængelige for brugerne på det institut, hvor de er installeret. Derfor er det vanskeligt at udnytte deres regnekraft optimalt. Jeg forventer, at vi fortsat vil se lokale anlæg i fremtiden, men som et supplement til de nationale anlæg,” siger han.

Succesen for de nationale anlæg afhænger af, at de bliver udnyttet tilstrækkeligt. Målet for Abacus er, at den skal være belagt i 80 procent af tiden. Og det mål ser for øjeblikket ud til at blive opfyldt.

En vej til øget belægning er at få nye typer brugere til at opdage mulighederne i supercomputere.

”Vi skal gøre forskere inden for humaniora og samfundsfag vidende om mulighederne og trygge ved teknologien. Det handler både om at lære dem det tekniske, hvor de måske skal have hjælp til at vælge software, og om at udbrede eScience-kompetencer, for eksempel via kurser,” siger han.

Til det formål ser han DeiCs eScience Vidensportal og kompetencecenterets øvrige aktiviteter som et vigtigt element.

Danmark er bagud

Kurt Gammelgaard Nielsen så gerne, at Danmark begyndte at bruge supercomputere mere:

”Når vi ser på de lande, vi ellers sammenligner os med, er det påfaldende, hvor få ressourcer vi bruger på supercomputere. Teknologien kan ellers være med til at give forskningen en konkurrencefordel, men af historiske årsager har vi altså ikke en satsning på linje med den, man ser i for eksempel Finland eller Holland,” siger han.