Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts 2020 afholdt pressemøde i Spejlsalen, var det nok de færreste, der havde en fornemmelse af, at de næste mange måneder ville byde på undervisning og arbejde fra hjemmet via digitale løsninger.
Et helt konkret eksempel på omvæltningen er antallet af brugere af DeiCs Zoom-løsning, som eksploderede indenfor ganske få dage efter pressemødet. I de følgende tre måneder gik antallet af mødetimer fra mindre end 7.000 til 2.000.000 timer.
- Læs mere her: Zooms vilde rejse.
Tendensen forsatte gennem resten af 2020 og ind i 2021, hvor mødetimerne har nået højder, som ingen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig i februar 2020.
Eller som Martin Bech, der er chef for Forskningsnettet, tidligere har udtalt:
”Rigtig mange er blevet Corona-trætte og vil bare tilbage til den verden, man kendte før nedlukningen, men det er vigtige, at vi ikke glemmer, hvad vi har lært under nedlukningen,” lyder det fra Helle Rootzen.
”Efter mere end 30 år med tjenester på internettet troede jeg, at jeg havde oplevet det meste, men jeg må sige, at stigningen i Zoom-forbruget er hinsides alt, hvad vi tidligere har set.”
- Læs den historie her.
Lys for enden af tunnelen
Hvis alt går vel, kan vi nu skimte en genåbning i horisonten, og spørgsmålet er så, om vi går direkte tilbage til den arbejdsform, vi kendte før nedlukningen, eller om hverdagen bliver mere digital.
”Digitalt arbejde og digital læring har været på dagsordenen i mange år, men arbejdsformen har aldrig rigtig slået igennem og da slet ikke i det omfang, som vi har oplevet i det forgangne år, hvor Coronaen har givet os en koldstart,” fortæller Helle Rootzen.
Hun har tidligere været ansat som professor på DTU i Læringsteknologi og Digitalisering, direktør for DTU Compute og har i dag sin egen virksomhed, andhero, hvor hun blandt andet rådgiver om digitalisering, ledelse og læring.
”Det har vist sig, at undervisningsinstitutioner og virksomheder er lykkedes med at overføre face-to-face-mødet til den digitale platform. Vi er blevet meget modigere og det tekniske er kommet på plads,” lyder hendes analyse, og hun fortsætter:
”Rigtig mange er dog Corona-trætte, mangler de sociale relationer og vil bare tilbage til den verden, man kendte før nedlukningen. Derfor kan vi komme til at se en modreaktion til videomødet, når landet åbner igen. Det vigtige er dog, at vi ikke glemmer, hvad vi har lært under nedlukningen. Vi har nu fået erfaringer og et mod på det digitale, der kan give os større fleksibilitet, hurtigere kontakt og som kan gavne miljøet og økonomien eksempelvis i forholdt til transport. Det skal vi holde fast i, hvor det giver mening.”
Ligeledes er mange studerende faktisk blomstret op under hjemmeundervisningen.
”Der er en stor gruppe, der synes den digitale verden er god og tryg mens en traditionel forelæsninger kan være grænseoverskidende eller stressende. Det er vigtig læring,” lyder det fra Helle Rootzen.
Ny mødekultur og undervisning
Hendes vurdering er således, at vi skal bygge bro mellem det digitale og face-to-face-arbejdet baseret på de erfaringer, som vi har opbygget i løbet af nedlukningen.
Hun peger dog også på, at de modeller vi har valgt under nedlukningen, ikke altid er designet til den digitale platform. Mange har ’blot’ overført de analoge arbejdsgange til den digitale verden, og det er langt fra altid hensigtsmæssigt.
”Vi skal udvikle didaktikken og mødekulturen, så de passer til online-mødet. Forfine metoderne og bygge videre på dem. Det vil være ærgerligt, hvis vi ikke rykker os og udnytter det bedste fra begge verdner. Jeg tror på, at der fremover komme mere fleksible rammer i form af en god blanding af digital og traditionel undervisning.”
