Gå til hovedindhold

Tilmeldingen til DeiC Konferencen 2024 er åben

Læs mere om temaet for årets konference og tilmeld dig nu.
Af
05/06/2024 10:06
Billede
DeiC konference 2023
Foto: Hjortlund Medier

Vi glæder os til at byde dig velkommen på DeiC Konferencen 2024, som i år finder sted den 29.-30. oktober 2024 på Comwell Kolding.

Konferencen er årets begivenhed for alle som interesserer sig for e-infrastruktur i dansk forskning. Her kan du få masser af ny viden og faglige input inden for områderne Data Management, HPC, Sikkerhed, Net & Tjenester samt Kvanteområdet. DeiC Konferencen er også stedet, hvor du kan pleje og udvikle dit faglige netværk og vi garanterer naturligvis også spændende underholdning.

Ved tilmelding inden 30. august kan du få billetten til early bird pris.

Samarbejde i centrum

Temaet for årets konference er ”Collaboration on digital research infrastructure for a better tomorrow”, og som noget nyt vil konferencens program ikke været organiseret omkring fagområder men omkring tværgående emner. Medlem af programkomiteen Hannah Mihai, fortæller:

"I år har vi arbejdet på at afspejle det store overlap, der findes mellem vores fagområder i strukturen af vores konferenceprogram. Ingen af vores fagområder står helt alene, og vi har brug for hinandens ekspertise. Et godt eksempel er DeiCs involvering i forskellige projekter omkring målinger på fiberkabler, hvor kablerne ejes af Forskningsnettet, data behandles i HPC-regnecentre under strenge sikkerhedskrav, da de potentielt kan være følsomme, og dataene lagres i overensstemmelse med de gode og FAIR Data Management-principper." Hannah Mihai, Data Management Konsulent, DeiC.

Programkomiteen arbejder lige nu på højtryk for at sammensætte årets spændende program, og vi glæder os til at præsentere de første navne i det kommende DeiC nyhedsbrev.

Nye sociale aktiviteter

Vi ved, at muligheden for at mødes med gamle og nye bekendte er en central del af konferencen for vores deltagere. For at understøtte dette endnu mere planlægger programkomiteen i år en række sociale aktiviteter, hvor deltagerne kan omgås i uformelle rammer. Hold øje med vores kommende nyhedsbreve og vores hjemmeside for flere detaljer.