Hvad er eduVPN?
eduVPN tilbyder dig nem og sikker kommunikation over potentielt usikre net. eduVPN fungerer som en bro, der giver dig sikker adgang til et netværk et andet sted.
eduVPN består både af et produkt, der sikrer en krypteret tunnel (VPN) mellem din pc, tablet eller smartphone og en server placeret på din institution, eller på forskningsnettet.
I dag er eduVPN udbredt til over 90 universiteter samt til de fleste europæiske forskningsnet og et par forskningsnet udenfor Europa.
eduVPN tilbydes i to varianter. Den ene henvender sig til personer indenfor forsknings- og uddannelsessektoren generelt og tilbyder adgang til det nationale forskningsnet. Den anden er institutionsspecifik og henvender sig til enkeltinstitutioner, hvor eduVPN kan tilbyde VPN adgang til institutionens intranet.
Hvornår bruges eduVPN
eduVPN er relevant, når man befinder sig på et potentielt usikkert netværk. Her kan du oprette forbindelse til internettet uden frygt for at selve din kommunikation bliver kompromitteret. Eksempelvis giver en eduVPN tunnel et ekstra lag sikkerhed, hvis man tilgår et trådløst netværk på en cafe, et hotel, i lufthavnen, eller på et konferencecenter. eduVPN giver dig øget sikring mod:
- Aflytning af din kommunikation
- Bortfiltrering, eller omdirigering af dele af din kommunikation.
I eduVPNS generelle variant opnår du adgang til forskningsnettet og de tjenester, som din institution har til rådighed på forskningsnettet.
eduVPN i den institutionspecifikke variant giver dig adgang til din institutions interne systemer på samme vis, som hvis du sad fysisk på institutionens adresse og benyttede det interne netværk. Du kan tilgå it-systemer, sende et dokument til print og generelt gøre, hvad du plejer, når du befinder dig fysisk på din institution.
Hvem kan bruge eduVPN
eduVPN er udviklet til den globale forsknings- og uddannelsesverden. I Danmark kan alle, der er tilknyttet en institution med konto på WAYF benytte eduVPN. Brugen af eduVPN sker via DeiCs eduVPN udgang centralt på forskningsnettet.
Adgang til din institutions interne netværk forudsætter, at din institution implementerer den institutionsspecifikke variant af eduVPN.
Hvad kræver det at bruge eduVPN
eduVPN understøtter de mest udbredte operativsystemer, mobiltelefoner og pc typer. For Iphones og Android telefoner kan finde din eduVPN klient i din app store. For Windows og udvalgte Unix distributioner kan den downloades fra https://www.eduvpn.org/client-apps/.
I Danmark forudsætter eduVPN at du er tilknyttet en institution, der anvender identitetsføderationen WAYF. Hvis din institution ikke er tilsluttet WAYF, så kan det ske her: WAYF - Where Are You From |
Hvad med jura, sikkerheden og persondata?
Jura: eduVPN er baseret på Opensource. De intellektuelle rettigheder varetages af The Commons Conservancy. Som bruger af eduVPN har du de fulde brugsrettigheder til produktet.
Sikkerhed: eduVPN er et softwarebaseret sikkerhedsprodukt, som potentielt giver adgang til fortrolige interne netværk. I den forbindelse er informationssikkerheden omkring selve eduVPN løsningen af afgørende betydning. eduVPN er derfor udviklet med høj sikkerhed som fundament, kraftig kryptering og auditeres løbende i lyset af aktuelle sikkerhedsrisici, mv.
Persondata: eduVPN er i den generelle udgave tæt forbundet med WAYF. WAYF håndterer dine brugerdata. Du kan se vilkårene herfor her: WAYF - Where Are You From |. eduVPN logger udvalgte brugerdata i særlige situtationer. Du kan læse mere her.
Hvad koster det at bruge eduVPN?
eduVPN er i den generelle udgave gratis at bruge, da den er inkluderet i Forskningsnettet.
Hvor får jeg support?
Support for eduVPN i Danmark ydes af DeiC via eduvpn@deic.dk
Du kan læse mere om eduVPN og aktiviteterne omkring eduVPN på eduvpn.org.