Strategien retter sig mod forskningsinstitutioner og forskningsfinansierende fonde. Den definerer et antal principper og tilhørende indsatsområder, som kan styrke udbredelse og finansiering af god data management-praksis, resulterende i flere FAIR forskningsdata (Findable, Accessible, Interoperable, Reusable), i Danmark.
Strategien er en del af udmøntningen af EU’s direktiv om åbne data og den danske implementering af dette i PSI-loven. Den skal dermed bidrage til at opfylde forskningens og samfundets forventning til stigende tilgængelighed af offentligt finansieret forskning.
DeiC (2021): National strategi for data management baseret på FAIR-principper. https://doi.org/10.48715/fm9h-m781
Download strategien her
For at sikre den nationale koordinering af implementeringen af strategien har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nedsat en følgegruppe. Orientering om følgegruppen og dens arbejde finder du her.
Strategien tager afsæt i ’Strategi for nationalt samarbejde om digital forskningsinfrastruktur’. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bad DeiC stå i spidsen for udvikling af FAIR-strategien.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du er interesseret i at vide mere er du velkommen til at henvende dig til Anders.Conrad@deic.dk eller Rene.Belso@deic.dk.
Du kan læser mere om tankerne bag strategien i CBS WIREs artikel: New national data management strategy to bring desk-drawer data to light.