For nylig deltog en snes brugere af WAYF (Where Are You From) i det andet erfamøde for interesserede i systemet. Mødet blev holdt på Syddansk Universitet.
”Vi holdt mødet som en un-conference, hvor vi undervejs stemte om dagsordenen. Således sikrede vi løbende, at de emner, som forsamlingen fandt vigtigst, blev behandlet først,” fortæller David Simonsen, der er chef for WAYF.
Erfamødet brugte værktøjet Firepad. Her kunne alle deltagere skrive forslag til emner og kommentarer ind.
På den måde viste det sig, at der var stor interesse for emnerne interføderation, navneattributter og test af systemer.
David Simonsen anbefaler andre at bruge teknikken. Den er med til at sikre, at flere mødedeltagere er aktive og får det udbytte, de har brug for.
Næste erfamøde afholdes til foråret. Stedet er ikke fastlagt, men det bliver på Sjælland.