Kære deltager på DeiC Konferencen 2025
Vi glæder os til at se dig til DeiC Konferencen 2025 den 28. og 29. oktober på Comwell Kolding.
I det følgende har vi samlet nogle praktiske oplysninger angående konferencen, som vi håber, kan være til hjælp.
Konferencested
Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Telefon: (+45) 76 341 100
Læs mere om Comwell Kolding her.
Hvis du ankommer med tog, er nærmeste togstation Kolding Banegård. Der er ca. 1,2 km fra Kolding Banegård til Comwell – en gåtur på ca. 15 minutter. Ruteanvisning finder du her.
Hvis du er i bil, kan du tage enten E20 eller E45 afhængig af kørselsretning. Der er gratis parkering på Comwell Kolding – du skal blot huske at registrere din nummerplade på Comwell’s Q-PARK tablets, som du finder i lobbyen på hotellet. Parkering er tilladt i maks. 1 time med korrekt indstillet P-skive.
Registrering og udlevering af navneskilte
Konferencen starter med registrering og morgenkaffe kl. 9.00, og kl. 10.00 er der velkomst ved DeiCs Direktør, Gitte Kudsk.
Programmet finder du her.
Deltagerlisten finder du her.
Registrering og udlevering af navneskilte finder sted i DeiCs Konferencereception i foyeren. Det er foran Sal D (ved udstillingsområdet) fra kl. 9:00 den 28.-29. oktober.
Forplejning finder sted i Restaurant Trompetéren. I pauserne serveres kaffe/the/vand i udstillingsområdet i foyeren. Morgenmad serveres fra kl. 06:30-10:00 også i Restaurant Trompetéren.
Årets underholdning & konferencemiddag
Efter tirsdagens sessioner serveres der drinks og snacks i hotellets fællesområde. Her har du mulighed for at nyde uformelt samvær med dine kollegaer og dit netværk. Herefter glæder vi os til at byde velkommen til et show med forfatter og komiker Per Helge. Showet følges af den officielle konferencemiddag kl. 19.30.
Morgenløbetur til de friske
Vi inviterer alle, der har lyst til at starte konferencens 2. dag til en morgenløbetur i de flotte omgivelser i Kolding. DeiCs egen hyggemotionist, Dennis Lange Wollbrink, vil føre an og sørge for, at alle kommer sikkert hjem igen i god tid, inden programmet starter. Mødested: Foran hotellets reception kl. 7.00. Husk løbetøj.
Ved afbud til konferencen bedes du skrive til konference@deic.dk
Evaluering: Efter konferencen vil du modtage et evalueringsskema, som vi håber, du vil besvare. Din feedback er vigtig for, at vi kan forbedre og optimere i forhold til jeres ønsker og behov.
Med venlig hilsen DeiCs konferenceteam