Bestyrelsen for de europæiske forskningsnets paraplyorganisation GÉANT har udnævnt Erik Huizer til CEO (Chief Executive Officer). Han har haft jobbet på midlertidig basis, siden forgængeren Steve Cotter forlod det i juli sidste år.
Erik Huizer har mange års erfaring i forskningsnetverdenen. Før han kom til GÉANT, var han teknisk direktør for det hollandske forskningsnet, SURFnet. Han deltager på bestyrelsesniveau i en række netværksaktiviteter. I 2014 blev han udnævnt til medlem af Internet Hall of Fame.
GÉANT har vurderet over 60 kandidater til posten, før man endte med at vælge Erik Huizer.
Læs mere
- GÉANT confirms Erik Huizer as CEO, pressemeddelelse fra GÉANT