Skip to main content

Internationalt samarbejde giver 800 gigabit over Atlanten

En samarbejdsaftale mellem to internationale forskningsnetorganisationer giver øget båndbredde og driftssikkerhed for transatlantiske forbindelser.
By
20/04/2018 11:04

Organisationerne Advanced North Atlantic (ANA) og Networks for European, American, and African Research (NEAAR) har indgået en samarbejdsaftale. Den har form af et Memorandum of Understanding, der senere kan føre til mere konkret samarbejde.

Aftalen indebærer, at organisationerne deler kapacitet, yder backup-kapacitet til hinanden og driver udvekslingspunkter med høj båndbredde.

ANA blev stiftet for to år siden af CANARIE, ESnet, GÉANT, Internet2, NORDUnet og SURFnet. NEAAR er finansieret af USA's National Science Foundation.

Samarbejdet medfører, at den samlede båndbredde over Atlanten for forskningsnetværk er oppe på 800 Gbit/s.

DeiCs brugere får glæde af samarbejdet via DeiCs forbindelse til NORDUnet.

Læs mere