I dette nyhedsbrev fra DeiC fortæller vi om DeiC Årsrapport 2014, der netop er udkommet. Vi dækker også seminaret Digital humaniora, som DeiC eScience Kompetencecenter afholdt i samarbejde med Københavns Universitet og DigHumLab i sidste måned. Der er nyt om planerne for opgradering af forskningsnettets optiske infrastruktur. Endelig har vi besøgt en forsker, der fik midler fra DeiC Call 2013 til at udbygge en supercomputer. Mads Brandbyge bruger supercomputeren til at forske i det ultratynde materiale grafen.
God fornøjelse med læsningen!
Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:
DeiC Årsrapport 2014
2014 blev et år, hvor resultaterne af de første års planer i DeiC manifesterede sig i faktiske aktiviteter og aftaler. Således blev det første af tre nationale supercomputercentre åbnet, forskningsnettet øgede trafikmængden, og en national strategi for forskningsdatamanagement kom på plads.
Alt det fremgår af DeiC Årsrapport 2014. Som noget nyt indeholder rapporten interviews med tre brugere og interessenter, der fortæller om, hvad de har fået ud af samarbejdet med DeiC.
Endvidere giver rapporten et overblik over DeiCs aktiviteter i 2014 inden for de tre hovedområder: Supercomputing, netværk og datamanagement.
Årsrapporten afsluttes med regnskabet for perioden.
DeiC Årsrapport 2014 (PDF-format)
Humanistiske forskere skal stille krav til digital infrastruktur
Forskerne inden for humaniora skal selv stille krav til, hvad en digital forskningsinfrastruktur på området skal indeholde. Det var budskabet fra professor Niels Brügger ved seminaret Digital humaniora, som Københavns Universitet, DeiC og DigHumLab afholdt den 20. april 2015.
"Stort set alle nye data i verden kommer digitalt. Derfor er spørgsmålet ikke længere, om vi humanistiske forskere skal arbejde digitalt, spørgsmålet er hvordan," sagde han.
Han definerer digital humaniora som en digital computer anvendt til humanistisk analyse. Infrastrukturen der gør det muligt, kan opdeles i tre lag:
- Det nederste lag er samlinger af data. Et eksempel kan være det danske netarkiv, der netop arkiverer websider.
- Over det ligger et lag til tilgang, udvælgelse og isolering af de data, forskeren ønsker at arbejde med.
- Øverst ligger analyselaget, som hjælper forskeren med at få noget ud af det udvalgte materiale.
Sociale medier kræver nye sprogdata
Brugerne på sociale medier skriver et sprog, der er meget anderledes end det, som de fleste digitale sprogværktøjer er bygget til at analysere. Derfor har forskerne brug for at indsamle aktuelle eksempler på, hvordan vi skriver på nettet.
”På sociale medier taler millioner af mennesker samtidig. Derfor er det oplagt, at vi må automatisere nogle af opgaverne med at analysere kommunikationen. Men generelt er vores værktøjer dårlige til at håndtere data fra sociale medier,” sagde professor Anders Søgaard, Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet ved seminaret Digital humaniora.
De digitale sprogværktøjer kan for eksempel analysere en tekst og klassificere ordklasser. Det kan de, fordi nogle sprogforskere har indtastet data om tekster, der fungerer som eksempler. Men eksemplerne er gerne tekster, der blev indhentet for 10-20 år siden, og som indeholder standardsprog.
Anders Søgaard efterlyser derfor en tilsvarende indsats med tekster hentet fra de sociale medier.
Stednavne, radioudsendelser og folkeviser er digital infrastruktur
En database over danske stednavnes udvikling. Et arkiv med radioudsendelser. En annoteret samling folkeviser.
Det er nogle eksempler på digital forskningsinfrastruktur, der blev præsenteret på seminaret Digital humaniora. Som det fremgår, kan en forskningsfrastruktur for humaniora bestå af meget forskellige elementer.
Digital humaniora er ofte tværfaglig, siger Bente Maegaard, der er formand for Det Humanistiske Fakultets styregruppe for Forskningsinfrastruktur og Digital Humaniora:
”Som minimum er der altid to fag involveret, idet det humanistiske fag kobles med datalogi. Men ofte giver det digitale mulighed for, at flere faggrupper finder sammen. Det skyldes blandt andet, at det er let at dele data og diskutere resultater via de digitale medier,” siger hun.
Efter foredragene kunne seminarets deltagere cirkulere rundt mellem cafeborde, hvor forskellige former for digital infrastruktur for humaniora blev præsenteret.
Forskere modellerer todimensionalt vidundermateriale i supercomputer
Grafen er det tyndeste materiale, vi kender: Det er kun et atom tykt. I forhold til vægten er grafen 200 gange stærkere end stål. Det kulstofbaserede materiale er fremragende til at lede både varme og strøm.
Men vi ved endnu meget lidt om det ultratynde vidundermateriale. Til at blive klogere på det kan forskerne gå to veje: Praktiske eksperimenter og simulering via modeller. Danske forskere går begge veje.
Professor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech benytter en supercomputer til at modellere grafen. Han var blandt modtagerne af midler fra DeiC Call 2013, hvor der blev uddelt penge til decentrale HPC-projekter (High Performance Computing).
Næste generation forskningsnet bliver enkelt og hurtigt
Brugerne af forskningsnettet får brug for større båndbredde, men efterlyser ikke mere avancerede tjenester i selve det optiske basisnet. Derfor bliver den næste generation af forskningsnettet et forholdsvis enkelt system.
DeiC har stillet en række spørgsmål til de største institutioner på forskningsnettet om, hvordan de regner med at bruge nettet i fremtiden. Svarene skal bruges til den opgradering af netværket, der er planlagt til næste år.
”Den foreløbige kurs i anskaffelsesprocessen peger mod et relativt simpelt og statisk system, hvor vi i stedet for avanceret funktionalitet får flere enkeltforbindelser for de samme penge. Den avancerede funktionalitet må så i stedet varetages af separat routerudstyr, som ikke er en del af denne anskaffelsesproces,” siger divisionsdirektør Martin Bech, DeiC.
GÉANT Association bliver til GÉANT
GÉANT Association vil være fremover blot hedde GÉANT. Det er den seneste udvikling efter fusionen sidste år, hvor TERENA og DANTE gik sammen under navnet GÉANT Association.
Navnet GÉANT dækker fra nu af over hele samarbejdet blandt de europæiske forskningsnetorganisationer.
Det nye GÉANT har fået nyt logo. Samtidig er det nye GÉANT-projekt (GN4 Phase 1) gået i drift.
Deltag i DeiC konferencen til oktober
Den 6. og 7. oktober mødes netværks- og it-folk fra forsknings- og uddannelsesverdenen til DeiC konference 2015. Det foregår på Comwell Middelfart.
Der er åbent for tilmelding. Og hvis man har lyst til at holde en lightning talk eller præsentere en poster på konferencen, kan man også melde sig.
En lightning talk er et indlæg på højst fem minutter med maksimalt syv slides. Det er en mulighed for at give en hurtig appetitvækker til et spændende forskningsemne, indkalde kommentarer til et aktuelt spørgsmål eller efterlyse potentielle samarbejdspartnere til et projekt.
Læs artikel om lightning talks
DeiC konference 2015 - tilmelding
DeiC årshjul
For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for
- Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
- Budget og opfølgning.
- Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.
Til kalenderen - konferencer på vej
NeIC Conference 2015
5.-8. maj 2015, Espoo, Finland
TERENA Networking Conference 2015
15.-18 juni 2015, Porto, Portugal
NORDUnet Technical Workshop 2015
15.-17. september 2015, København
DeiC konference 2015
6.-7. oktober 2015, Middelfart
eSciencekurser
Seminarer på vej fra DeiC eScience Kompetencecenter
- Tværfagligt seminar om eScience, AAU - 2015
- Tværfagligt seminar om eScience, RUC - 2015
- Temadag om "jura i forskningen" i samarbejde med bl.a. UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde)
- Kom i gang med supercomputing - seminar/workshop - 2015
Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE
Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.
Øvrige kurser og seminarer
Danske ph.d.-kurser kan findes i en fælles database på PhD Courses in Denmark. Søg fx. på "computing" eller "datamanagement".
Nationale kurser
CLARIN-DK: Kurser inden for digital humaniora og CLARIN-EU: Events
DigHumLab: Kurser inden for digital humaniora
Kurser om jura
Ophavsretten får større og større betydning for både forskere og undervisere. Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udbyder også i 2015 en række relevante kurser som fx:
Kurser om forskning, etik og jura 2015
Kurser om ophavsret, databaser og licensaftaler 2015
Følg DeiC på de sociale medier
Du kan også følge DeiC via LinkedIn, Facebook og Twitter.
Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.