Skip to main content

Nyhedsbrev november 2015: Pilotprojekter om infrastruktur og HPC | God økonomi i nationale supercomputere | WAYF får international anerkendelse

November måneds nyhedsbrev fortæller om 10 millioner kroner til pilotprojekter om infrastruktur til forskningsdatamanagement, økonomien i centrale supercomputerløsninger og international interesse for WAYF.
By
20/11/2015 11:11

I dette nyhedsbrev fra DeiC tilbyder Nationalt Forum for Forskningsdata Management at finansiere halvdelen af pilotprojekter om infrastruktur til forskningsdatamanagement.

Kurt Gammelgaard Nielsen gennemgår økonomien i de nationale supercomputere i forhold til de traditionelle løsninger.

Og en amerikansk ekspert i identitetsføderationer er så imponeret over danske WAYF, at han har indbudt dem til at deltage i en international erfagruppe om udveksling af identitetsoplysninger.

God fornøjelse med læsningen!

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:

Tilmeld/afmeld nyhedsbrev

 


DeiC og DEFF indbyder til pilotprojekter om infrastruktur til datamanagement

Nationalt Forum for Forskningsdata Management under DeiC og DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) indkalder forslag til pilotprojekter om infrastruktur til datamanagement. Der er afsat 10 millioner kroner til pilotprojekterne, hvoraf projektdeltagerne skal levere halvdelen.

”Et pilotprojekt kan for eksempel handle om at opbygge storage i tilknytning til et supercomputeranlæg – eller måske har nogen allerede en lokal storagestruktur, som de vil udvide til det nationale niveau,” siger Henrik Pedersen, der er formand for forummet.

DeiC og DEFF indbyder til pilotprojekter om infrastruktur til datamanagement


Kurt Gammelgaard NielsenNationale supercomputere er for alle forskere

Der er lige adgang for alle danske forskere til de tre nationale supercomputere, som DeiC har været med til at etablere. Det giver bedre udnyttelse af anlæggene og en mere gennemskuelig økonomi end ved de decentrale anlæg.

Læs interviewet med Kurt Gammelgaard Nielsen, der er direktør for de nationale HPC-anlæg (High Performance Computing) i DeiC

Nationale supercomputere er for alle forskere

 

 

 

 


Computerome ved RisøBliv pilotprojekt på Computerome

DeiC eScience Kompetencecenter indbyder forskere til at køre pilotprojekter på DeiC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU.

Forskerne får adgang til at bruge Computerome, som supercomputeren hedder, til forskningsprojekter med behov for store mængder regnekraft. De udvalgte pilotprojekter får tildelt op til 40 timers teknisk support og 10.000 node-timer. En node-time er brugen af en computerenhed (node) i en time.

Bliv pilotprojekt på computerome

 


Abacus 2.0Abacus 2.0 er den mest energieffektive supercomputer i Norden

Med en placering som nummer 81 ud af de 500 mest energieffektive supercomputere i verden er Abacus 2.0 ved Syddansk Universitet nu den mest effektive i de nordiske lande.

Nyeste udgave af listen Green500 er netop blevet offentliggjort. Placeringen på listen viser, hvor meget regnekraft supercomputerne får ud af den strøm, de får tilført.

Abacus 2.0 er den mest energieffektive supercomputer i Norden


DeiC konference 2015Se billeder fra DeiC konference 2015

Billeder fra årets DeiC konference i Middelfart i oktober er lagt på nettet. De kan ses på DeiCs Facebook-side. Man behøver ikke være oprettet som Facebook-bruger for at kunne se dem.

Billedgalleri fra DeiC konference 2015


Internationalt samarbejde om identitet udnytter WAYF’s ekspertise

Danske WAYF er blandt de førende i verden til at håndtere udveksling af identitetsinformation mellem organisationer. Det mener Anil John, der arbejder med forskning og udvikling inden for identitet og privatlivsbeskyttelse for USA’s regering.

Han har derfor inviteret WAYF med i en international erfagruppe for identitetsføderationer.

Internationalt samarbejde om identitet udnytter WAYF’s ekspertise


Video: eScience omfatter al forskning

EScience handler om at kunne administrere, lagre, søge i og visualisere data. DeiC Kompetencecenter har udarbejdet en video, der forklarer, hvad eScience er.

Børge Obel, formand for DeiCs bestyrelse, siger i videoen: "EScience har været vigtigt for mange forskere tidligere. I fremtiden bliver det vigtigt for alle forskere."

Video: eScience omfatter al forskning


Abacus 2.0 bliver udvidet

Til foråret bliver DeiCs nationale supercomputer ved SDU hurtigere.

Parterne bag supercomputeren har vedtaget at udvide den med 192 slim nodes i marts-april. Systemet skulle være klar til drift først på sommeren 2016.

Udvidelsen betyder, at den teoretiske regnekraft stiger fra 582,2 til 766,5 teraflops (billioner udregninger med flydende komma i sekundet).

Abacus 2.0 bliver udvidet


In the field blogNet hjælper forskere verden over

På tværs af kloden hjælper forskningsnet forskere og studerende med at kommunikere, gøre nye opdagelser og udvide vores viden. Et nyt websted samler konkrete eksempler.

”In the field with research & education networks” er navnet på webstedet, som er blevet til i et samarbejde mellem en række forskningsnetværk. På nordisk plan deltager NORDUnet.

Net hjælper forskere verden over

 


NORDUnet-konference 2016NORDUnet-konference indkalder oplæg

Arrangørerne af næste års NORDUnet-konference er klar til at modtage forslag til indlæg på konferencen.

Den 29. NORDUnet-konference finder sted i Helsinki, Finland, den 20. til 22. september 2016. Allerede nu kan interesserede melde sig til at holde oplæg på konferencen.

NORDUnet-konference indkalder oplæg
 


Kulturarvscluster er åbnet

Den 19. oktober åbnede DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket i Aarhus. Den nye supercomputer er DeiCs tredje. Den er koblet op på de store databaser over den digitaliserede danske kulturarv, som Statsbiblioteket vedligeholder.

Kulturarvscluster er åbnet


DeiC ansætter

DeiC har ansat to nye medarbejdere.

Laust Søndergaard Jespersen er ansat som netværks- og driftstekniker ved DKCERT. Lars Næsbye Christensen er ansat som scientific applications engineer. Han skal arbejde på storagesystemet data.deic.dk og Glenna, der er et nordisk projekt for cloud til forskere.

DeiC ansætter


DeiC årshjul

For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for

  • Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
  • Budget og opfølgning.
  • Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.

Årshjul 2015


Til kalenderen

DeiC eScience Vidensportal tilbyder en løbende oversigt over seminarer og konferencer om eScience. Nedenfor følger et aktuelt udpluk, hele listen kan ses her:

eScience Vidensportal | Aktiviteter


Symposium: The Science of Big-Data Analytics & Visualization

man 23 nov | Jaarbeurs Utrecht, 3521 AL Utrecht, The Netherlands

Data analytics & visualization approaches can enable researchers to recognize sources of relevant information, prepare raw data, use statistical tools, extract meaningful information, recognize potential problems and make visualizations to communicate their findings. With the application of...

Visualisering af data i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og undervisning

ons 02 dec | IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 5, København. Lokale 4A58

ETHOS Lab ved ITU, Det Humanistiske Fakultet, KU og DEIC indbyder på temadag om datavisualisering i humanistisk forskning. Med digitalisering af den danske kulturarv, frembruddet af sociale medieplatforme og en række nye digitale værktøj er der både data og metodiske tilgange der giver anledning og...

Seminar: Annotation and Visualization of Digital Data in the Humanities

tor 10 dec | Statsbiblioteket, Victor Albecksvej 1, mødelokale 0, Aarhus

Today we generate more data in a couple of days than the entire human race has done from the dawn of its existence to the beginning of the 21st century. The information potential in all these data is enormous but we often lack adequate tools and methods to utilize it. Developments in broad research...

What have we learned from five years of Computational Humanities?

fre 20 maj | Amsterdam, Holland

On 20 May 2016, we will be holding a one-day event to mark the end of the ‘Computational Humanities’ projects. During the morning, members of each of the project teams will present key findings and provide hands-on sessions so that we can all explore the data, tools and results they have developed...


Øvrige konferencer

TNC16

International konference om forskningsnet arrangeret af GÉANT.

12.-16. juni 2016, Prag, Tjekkiet


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.

PRACE Training Portal

Øvrige kurser og seminarer

Danske ph.d.-kurser kan findes i en fælles database på PhD Courses in Denmark. Søg fx. på "computing" eller "datamanagement".

Nationale kurser

CLARIN-DK: Kurser inden for digital humaniora og CLARIN-EU: Events

DigHumLab: Kurser inden for digital humaniora

Kurser om jura

Ophavsretten får større og større betydning for både forskere og undervisere. Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udbyder også i 2015 en række relevante kurser som fx:

Grundkurser i ophavsret 2015

Kurser om forskning, etik og jura 2015

Kurser om ophavsret, databaser og licensaftaler 2015


Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via LinkedIn, Facebook og Twitter.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.
Facebook

LinkedIn

Twitter