DeiC eScience Kompetencecenter havde indbudt til workshoppen ”Forskning og jura” på DTU den 18. januar sammen med Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og DigHumLab. Flere forskere fortalte om de hindringer, lovkrav og regler stiller for deres forskning.
Lektor Anja Bechmann, Aarhus Universitet, beskrev de udfordringer, hendes arbejde med at indsamle og analysere data fra sociale medier medfører:
”Hver gang vi laver et nyt projekt, skal vi anmelde det til Datatilsynet. Vores projekter ligner hinanden meget, så det ville være praktisk, hvis vi blot kunne cleare en bestemt praksis med dem i stedet for at søge hver gang – det belaster både os og tilsynet. Desuden har vi mange løst ansatte, deltidsprogrammører og studentermedhjælpere. Derfor må vi tit anmelde ændringer i de personer, der er beskæftiget med projekterne,” sagde hun.
Hun påpegede også problemer med anonymisering. For eksempel er forskerne i tvivl om, hvorvidt kravet om anonymisering kun gælder mennesker:
”Må en algoritme godt arbejde med data, inden de bliver anonymiseret? Så kan vi vente med at anonymisere, til data skal ses af mennesker,” forklarede hun.
Big data besværliggør samtykker
Lektor Sune Lehmann fra DTU påpegede, at det i det hele taget er vanskeligt at sikre, at anonymisering virker i praksis. Hvis man har adgang til flere datasæt om de samme mennesker, kan man i nogle tilfælde identificere dem ved at samkøre data.
Han kom også ind på problemet med informeret samtykke. Det betyder, at en deltager i et forsøg skal være informeret om, hvilke data der indsamles og til hvilket formål.
”Men hvordan kan vi give et informeret samtykke, når vi ikke på forhånd ved, hvad vi vil kunne se ud af data? Det er en udfordring ved big data-analyser, hvor der undervejs kan vise sig nye muligheder,” sagde han.
Lektor Iben Have fra Aarhus Universitet fortalte om de særlige udfordringer, data fra radio og tv giver. Hun arbejder med platformen Larm.fm, der indeholder en stor mængde radio- og tv-udsendelser. Af hensyn til ophavsretten er der kun adgang for studerende og forskere på institutioner, der har købt sig adgang til det.
”Hvis jeg henviser til en radioudsendelse i en artikel, kan læseren kun høre den, hvis vedkommende har adgang til systemet. Det stiller hindringer i vejen for formidlingen af forskningen,” sagde hun.
Grænser sætter grænser
Adjunkt Jacob Kreutzfeldt fra KU er en af de forskere, der bruger Larm.fm. Han deltager i et internationalt projekt om radio. Men her har han det problem, at han ikke kan lade sine samarbejdspartnere i Tyskland, Holland eller Storbritannien høre de danske optagelser. De kan heller ikke dele optagelser fra deres lande med ham.
Efter en runde, hvor flere andre forskere også delte deres erfaringer, samlede lektor Clement Salung Pedersen fra juridisk fakultet på Københavns Universitet op. Han havde identificeret emner inden for to hovedgrupper: Persondataret og ophavsret (se faktaboks).
Som afslutning på dagen blev der etableret et netværk for forskning, etik og jura.
Yderligere information
Juridiske problemer for forskningen
| Persondataret | Ophavsret |
|---|---|
|
|
