Skip to main content

Video: Computerome finder sammenhæng mellem genetik og psykiske lidelser

Forskere analyserer DNA-data om 80.000 danskere for at finde frem til sammenhænge mellem gener og psykiske lidelser. DeiCs nationale life-science-supercomputer Computerome ved DTU behandler dataene og beskytter dem mod at komme i de forkerte hænder.
By
01/02/2016 15:02
 

Det fortæller forskere fra Statens Serum Institut om i denne video. De fremhæver sikkerheden som en vigtig faktor, da de skulle vælge et sted at analysere de personfølsomme data.

”Vi valgte Computerome, fordi den tilbyder en løsning med stærk autentifikation. Bare det at komme ind i systemet kræver en indsats. Når man så er inde, er der yderligere regler, der sikrer, at den enkelte forsker kun kan arbejde med de data, vedkommende er godkendt til,” siger seniorforsker Jonas Grauholm fra Statens Serum Institut i videoen.

Forskningen indgår i projektet iPSYCH, der forsøger at finde årsagerne til fem psykiske lidelser: Skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, autisme, ADHD og depression. Lundbeckfonden støtter projektet med 241 millioner kroner.

Projektet er internationalt. Seruminstituttets samarbejdspartnere ved Harvard-universitetet i USA har også adgang til Computerome. De siger, at dens infrastruktur er på højde med eller måske endda bedre end deres egen platform.

Læs mere