Med iPass kan folk på farten bruge internettet i lufthavne, i tog, på hoteller og mange andre steder. DeiC har udbudt iPass, der er en kommerciel tjeneste, i flere år.
Forbruget er imidlertid faldet i takt med, at mobile dataforbindelser via 4G er blevet bredt tilgængelige og billigere.
Derfor lukkes tjenesten med udgangen af november måned.
Fortsæt med iPass
Institutioner der ønsker at fortsætte med at bruge iPass, kan købe adgang til tjenesten fra andre udbydere. Det bliver i givet fald med en abonnementsform af typen flat rate, hvor institutionen betaler et fast månedligt beløb.
Mulige udbydere uden for DeiCs regi er:
- Flexinets
- iPass
Flexinets
Flexinets har været DeiCs leverandør af iPass gennem de seneste ni år. Virksomheden tilbyder abonnementer til 186 kr. pr. måned ekskl. moms.
Kontakt: Jonathan Shutte Bie på tlf. 53 38 56 47 eller e-mail jonathan.schuttebie@flexinets.dk.
IPass
Man kan også købe tjenesten direkte hos iPass. Her indgår man en virksomhedsaftale, hvor prisen per abonnent afhænger af antal abonnenter.
Kontakt: salesemea-all@ipass.com.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ole Frendved Hansen, DeiC, ole.frendved.hansen@deic.dk.