National HPC, også kendt som supercomputere, blev introduceret i DeiC-regi for cirka fire år siden som en ny mulighed til de danske forskere.
Der er således stillet tre nationale supercomputere til rådighed for danske forskere, henholdsvis Abacus 2.0 hos SDU, Computerome hos DTU og Kulturarvsclusteret hos Det Kgl. Bibliotek.
Det er naturligvis altid en spændende proces, når nye arbejdsredskaber tages i brug og ikke mindst, når det handler om de resultater, som følger i kølvandet på ny teknologi.
Derfor har DeiCs Kompetencecenter indsamlet oplysninger om hvilke resultater, der er opnået for derved at få et overblik over, hvordan HPC gavner forskningen.
Regnekraft giver kvalitet
Helt konkret er der udkommet 290 videnskabelige publikationer, der inkluderede brugen af danske supercomputere i perioden 2015-2017, og forskningsresultaterne er faktisk ganske imponerende.
Siden lanceringen af de to første nationale HPC-anlæg i 2014/15 er der sket en femdobling i antallet af nationale HPC-publikationer over deres tre første leveår og 85 procent har en meget høj Journal Impact Factor (JIF), der beskriver hvor meget en publikation citeres i et givent tidsskrift.
Jo højere JIF for et tidsskrift jo mere videnskabeligt anset er pågældende publikation.
Regnekraft er med andre ord et solidt værktøj for vores forskere, der får gode resultater.
De forskningsområder, som i øjeblikket dominerer inden for High Performance Computing er Biologi, Kemi & Biokemi og medicin. Supercomputere kan dog anvendes inden for alle forskningsområder.
Læs mere:
- Analysen er udviklet af DeiCs Kompetencecenter og du kan finde den her.
- I forbindelse med analysen er der også udgivet en podcast, hvor Lene Krøl Andersen og Birgitte Vedel Thage fra DeiC fortæller om resultaterne.
- Du kan læse mere om supercomputerne og få alle de tekniske detaljer her.
- Se forskningsresultaterne fra de nationale supercomputere.
