Gennem de sidste tre år har Danmarks Nationale Data Management Forum arbejdet med at bygge et solidt fundament til at håndtere data på bedst mulig vis.
Det har både udmøntet sig i helt konkrete politikker på de enkelt universiteter, men har også været en forankringsproces og læringsperiode for dem, der har holdt fanen højt i arbejdet med data management.
Det arbejde skal der nu bygges videre på, og det næste store skridt bliver, at fortælle og uddanne forskerne i at anvende de principper, der sikrer, at deres forskningsdata opbevares sikkert og på lang sigt, og at de er tilgængelige for andre (medmindre lovgivning forhindrer dette).
”Nu er basis på plads, og vi har en fælles forståelse for, hvad vi vil. Derfor er den næste udfordring, at komme ud i forskningskredse og formidle vores viden. Vi skal kommunikere vores budskaber,” siger Falco Jonas Hüser, specialkonsulent på DTU i afdeling for Innovation og Sektorudvikling. Han er en af dem, der har lagt byggestenene til fremtidens data management.
At opkvalificering af viden om data management er nødvendig, er Susanne den Boer enig i. Hun er specialkonsulent på Københavns Universitet og har været medlem af DM Forum helt fra starten.
Susanne den Boer er specialkonsulent på Københavns Universitet og har været medlem af DM Forum helt fra starten.
”Jeg spørger altid de ph.d. studerende, jeg underviser, om de får guidance fra deres vejleder eller kollegaer om data management. Svaret er, at halvdelen ikke har fået den nødvendige træning og derved mangler viden på området,” fortæller hun og fortsætter:
”Når studerende kommer til de danske universiteter fra hele verden, så er deres grundlag forskellige (arbejds)kulturer og regler. For eksempel er der forskellige ideer om rettigheder til data, hvordan man udfører kvalitetskontrol af data og hvad der er vigtigt, når man dokumenterer forskningsprojekter. Det vil skabe langt bedre synergi, hvis vi arbejder ud fra det samme udgangspunkt, som hensigten også er” lyder hendes analyse.
Fra politik til hverdag
Dette arbejde kræver dog tid og energi, for det er altid en kamp at ændre på arbejdsrutiner og vaner.
Hvor stor en opgave bliver det at gøre politikker på et stykke papir til konkrete og anvendelige arbejdsværktøjer for en forsker?
”Det er et langt træk. Det kræver undervisning og formidling til mange personer, der allerede gør et godt stykke arbejde. Det, vi gerne vil fortæller er, at man kan få rigtig stor gavn af at håndtere data på en struktureret måde både i sin egen forskning men også på tværs af personer og fag,” siger Falco Jonas Hüser.
Selv om der er skrevet nye data management-politikker, er det dog ikke en nødvendigvis en total omvæltning, der er i udsigt for at benytte dem. Meget af indholdet er således allerede kendt og brugt.
”Styrken i en politik er, at eksisterende traditioner bliver struktureret, og der arbejdes ud fra et fælles sprog. Man kan kalde det for en standard, som knytter aktørerne tæt sammen. Den kan så anvendes i det daglige arbejde, til vidensdeling eller fondssøgning,” siger Falco Jonas Hüser.
Mange tidsskrifter kræver eksempelvis, at man publicerer sine data i forbindelse med artikler, hvilket ifølge Falco Jonas Hüser ofte kommer som en overraskelse for mange.
”Den udfordring som vi står overfor er, at der er kæmpe forskel fra forsker til forsker på, hvordan data håndteres. Ved en strukturering kan der deles et fælles grundlag, som alle kan være med på og udnytte.”
Og det er netop Data Management Forums store styrke. Herfra kan der skabes et fælles fodslag om de ting, der anvendes i hverdagen.
Et konkret eksempel kan det være vejledning i forbindelse med de software-værktøjer, der kan give mening for den enkelte forsker, koordinering af aktiviteter eller oplysende arrangementer, hvor det seneste handlede om ophavsret til forskningsdata.
Både laboratoriemedarbejdere og data stewards er vigtige
I øjeblikket er der stor forskel på, hvor langt de enkelte universiteter er i denne proces, men som udgangspunkt er politikkerne på plads.
”Men der er stadig holdninger og politiske hensyn, som diskuteres,” fortæller Falco Jonas Hüser.
Han peger dog på, at data management er en del af den nye nationale strategi, hvilket tidligere har været savnet.
2019 bliver således det år, hvor kommunikationen om data management vil være i fokus for at hæve kvalifikationerne hos både faggrupper og den enkelte forsker.
”Det er ikke kun i laboratoriet, der er behov for strukturer og hjælpere. Databehandlingen fylder i dag så utrolig meget, at behovet for folk til at håndtere dem – de såkaldte data stewards – er en nødvendighed. Det skal vi have forankret nu.”
