EOSC-Nordic-projektet handler om, at forskningen skal have mulighed for at tage afsæt i alle de data, som allerede eksisterer på tværs af fagområder og landegrænser.
Med andre ord: et indre marked for forskningsdata i Europa.
På den måde skal det gøres muligt, at konkrete forskningsområder kan dykke ned i en enorm vidensbank og komme op igen med nye og interessante problemstillinger ud fra det, man allerede ved. I stedet for at forskerne selv skal opdyrke deres egne ’lokale’ data og senere sammenligne med omverdenen.
”Vi forudser et paradigmeskift indenfor eksisterende forskningsmetoder, der peger mod eksplorative tilgange, hvor data leder til nye hypoteser før teori,” fortæller Lene Krøl Andersen, EOSC-Nordic-projektleder og leder af DeiCs eScience Center.
Harmonisering og kvalitet
Denne vision står dog overfor nogle store udfordringer i form af eksempelvis manglende datastandarder, lagringmetoder og ikke mindst kravet om en meget høj datakvalitet på tværs af institutioner og landegrænser.
Det er netop disse problemstillinger, som det EU Horizon2020-bevilligede EOSC-Nordic-projekt skal tage fat på og i et bredt nordisk/baltisk-samarbejde også forsøge at finde konkrete løsninger til.
Europa-Kommissionen har i denne forbindelse tildelt det NeIC-koordinerede initiativ seks millioner euro til arbejdet med at udvikle European Open Science Cloud i Norden og de baltiske lande.
Du kan læse mere om bevillingen her.
Eksisterende løsninger, der kan udbygges
Dele af visionen om den datadrevne forskning findes faktisk allerede, og lever i bedste velgående, i form af European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI).
ESFRI giver mulighed for datadreven forskning men blot indenfor de fagligt dedikerede ESFRI-områder som eksempelvis life-sciences, humaniora eller klima. De indsamlede data og tilhørende dataservices findes således primært i fagspecifikke siloer, hvor kompetencerne også forbliver indenfor.
Ambitionen bag EOSC er at fremme nye og tværfaglige fællesskaber, hvor forskere kan søge data på tværs af disse faggrænser og på den måde gøre nye opdagelser.
”ESFRI-projekterne er vore fagspecifikke frontløbere indenfor data- og servicedeling, som vil fortsætte deres fremragende udvikling. Vores fornemmeste opgave er at fremme interaktionen mellem fagområderne således, at vi kan begynde at dele vore fællesnævnere som eksempelvis infrastruktur-services, kompetencer og datastrukturer for derved at gøre det muligt at bedrive tværfaglig forskning baseret på solide datasæt på tværs af både lande og fagområder,” siger Lene Krøl Andersen.
En one-stop-data-service-shop i seks trin
Præcis hvordan det skal gøres i praksis, har DeiC og de øvrige samarbejdspartnere i EOSC-Nordic nu fået tre år til at finde ud af.
Det langsigtede mål er at udvikle en one-stop-shop hvor alle forskere i Norden, de baltiske lande og senere i hele EU kan dykke ned i forskningsdata samt finde de services og tjenester, der er relevant for deres forskning: En europæisk indgang til et stort forskersupermarked for data og tjenester, kaldet EOSC Portal.
For at nå frem til det resultat har holdet bag EOSC-Nordic nedbrudt det konkrete arbejde i seks arbejdspakker, hvor DeiC er medvirkende i alle led.
Den indledende øvelse har været at nedsætte styregruppen, hvor Lene Krøl Andersen fra DeiC er udpeget til at varetage projektlederrollen på vegne af NeiC, som er det koordinerende organ for EOSC-Nordic.
Den næste arbejdsproces, der starter i september 2019, bliver at kortlægge politikker i de forskellige lande for at opnå fælles fodslag på det juridiske område og efterfølgende komme med forslag til, hvordan vi kan harmonisere reglerne på tværs af lande for fremtidens samarbejde.
Det tredje trin er mere hands-on, hvor de relevante services og tjenester i landene skal udvælges og tilpasses de fælles regler for derved at kunne blive tilgængeliggjort via EOSC-Portalen.
Best practice er FAIR
Herefter skal EOSC-Nordic-holdet se på best practice omkring FAIR data, dataharmonisering og datastandarder, hvor Data Management Forum har en rolle i den danske implementering af EOSC-Nordic-løsninger. Ligeledes vil Rigsarkivet få betydning i forbindelse med test og implementering af standarder som led i at finde frem til de bedste løsninger.
Nu starter den store udfordring med at samle den indsamlede viden om data, services og tjenester og gøre elementerne tilgængelige for dem, det i bund og grund handler om - nemlig forskerne.
Slutmålet er en EOSC-portal, hvor der er én indgang til hele forskningsinfrastruktur-paletten.
Den sjette og sidste arbejdsproces er formidling til og uddannelse af brugerne på universiteterne rundt omkring i norden og de baltiske lande.
”Det er et ambitiøst projekt med en vision om fortsat at sikre forskningen i verdensklasse, hvilket betyder, at vi skal sikre at vore universiteter udvikler sig med ind i dette paradigmeskift som EOSC er godt i gang med at etablere” siger Lene Krøl Andersen.
EOSC-Nordic starter officiel pr. 1. september 2019, og afholder sit kick-off møde den 2. og 3. september for alle projektets aktuelle deltagerere. EOSC-Nordic forløber sig over en projektperiode på tre år.
