I begyndelsen af 2021 bliver en af verdens kraftigste supercomputere til forskning, LUMI (Large Unified Modern Infrastructure), sat i drift i CSC’s datacenter i Finland.
LUMI er et konsortium bestående af ni lande, herunder Danmark, der i øjeblikket arbejder på højtryk for at få færdiggjort projektet med henblik på at give forskningen i Europe et digitalt kvalitetsløft.
- Læs mere om LUMI og forskning her: Kæmpe HPC-projekt giver fantastiske muligheder, men er ikke uden udfordringer.
I dette webinar vil du blive præsenteret for LUMI og introduceret til den forskningsplatform, som LUMI vil være. Desuden vil der være fokus på, hvordan forskere bliver i stand til at få mest mulig gavn af regnekraften.
Arrangementet løber af stablen den 19. maj 2020 klokken 8:00 til 10:30, og det er gratis at deltage.
Tilmelding, agenda og yderligere informationer findes her.