Skip to main content

M4M: Metadata for Machines gør automatisk deling af data mellem computere mulig

En stribe workshops skal hjælpe forskerne med at strukturere metadata, så computere automatisk kan finde frem til relevante forskningsdata.
By
07/09/2020 09:09
Billede
HPC
Foto: Colourbox.

DeiC og GO FAIR Foundation skal frem til midten af september afholde workshops om metadata, der kan udveksles mellem maskiner.

Målet med disse workshops, Metadata for Machines (M4M), er at udvikle metoder og løsninger til, hvordan man rutinemæssigt kan gøre brug af maskindrevne metadata inden for en bred vifte af forskningsfelter.

Metadata er en meget kompleks størrelse, og derfor sigtes der mod at designe åbne standarder, som specifikt adresserer FAIR-principperne (Findable, Accessible, Interoperable og Reusable).

I praksis betyder det, at data seriøst klassificeres og struktureres med henblik på anvendelse i en automatiseret proces. Der er således tale om tilpasning af videnskabelige data-modeller, så de meningsfuldt og automatisk kan anvendes af andre, eksempelvis på en supercomputer, og derved udnytte data-potentialet på helt nye måder.

”Efterhånden som datamængderne vokser til astronomiske højder inden for mange forskningsområder, mistes overblikket og nytteværdien – medmindre man sorterer, organiserer og systematiserer. Metadata og maskinadgang til data er en vigtig del af dette i samspil med FAIRificering af data på højeste niveau,” siger René Belsø, der er specialkonsulent i DeiC og leder den danske M4M workshop.

Forskere og Data Stewards

M4M-arbejdet sigter mod et kompetenceløft blandt de personer, der skal holde styr på data og metadata og formidling af dem. Det er typisk forskere, der specialiserer sig, eller de såkaldte Data Stewards. Projektet er i sin natur et internationalt samarbejde, med henblik på at data kan bevæge sig frit over grænserne og mellem universiteter.

Siden begyndelse af 2018 har blandt andet GO FAIR Foundation arbejdet mod en implementering af FAIR-principperne. Det har resulteret i en trepunktsramme, der formulerer de væsentlige skridt mod det endelige mål, som er globalt net af data og tjenester, som er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige til maskiner.

Det kan du læse mere om her: A three-point framework for FAIRification.

Deltagerne i M4M workshop-arbejdet er:

Målet med arbejdet er at en vigtig del af de data, som de to forskergrupper arbejder med international, vil blive tilgængeliggjort for andre internationale forsker gennem API’er (Application Programming Interface) - mellem maskiner (Machines Accessible).

Læs mere: