Har du prøvet at arbejde med LUMI, eller er det noget, du overvejer?
Det er ingen hemmelighed, at det kan være udfordrende, når man skal gøre sin software tilgængelig på LUMI. Men nu er der rigtig god hjælp at hente fra det danske DeiC AI/ML HPC-team. Christian Schou Oxvig og René Løwe Jacobsen giver med denne fine video et overblik over, hvad der pt. fungerer, og hvad der ikke fungerer, når man kører AI og ML på LUMI.
Der er god hjælp at hente i Cotainr-løsning fra DeiC
I videoen og det tilhørende slidedeck kan du få et overblik over, hvordan det lige nu fungerer med at køre AI og ML på LUMI. Hvad er hensigtsmæssigt, og hvad er ikke hensigtsmæssigt at gøre? Bl.a. diskuteres de tekniske detaljer relateret til brug af LUMI-G GPU’er til træning af deep learning modeller. Du finder også forslag til, hvordan du letter arbejdet. F.eks. findes et LUMI-specifikt værktøj, der hedder Cotainr. Cotainr er en fil (en ”container”), som er udviklet specifikt til LUMI, og indeholder den software, man skal bruge. Det er også DeiCs AI/ML-team, der har stået bag udvikling af Cotainr-løsningen, som ligger frit tilgængelig for alle LUMI-brugere.
LUMI Coffee Breaks er en god support-funktion
Videoen er en optagelse af en LUMI Coffee Break Session, som fandt sted den 28. juni 2023, hvor René og Christian delte ud af deres viden til gavn for alle LUMI-brugere og potentielle brugere over hele Europa.
Se video (12 min):
Se slidedeck:
https://462000265.lumidata.eu/user-coffee-breaks/files/20230628-user-coffee-break-AI.pdf
Cotainr-værktøj
- Artikel: https://www.deic.dk/da/news/2023-1-4/cotainr-vaerktoej-skal-goere-LUMI-brug-lettere
- Kode på GitHub: https://github.com/DeiC-HPC/cotainr
- Dokumentation på Read the Docs: https://cotainr.readthedocs.io