Skip to main content

Ny Trendrapport fra DKCERT

DKCERT har udsendt Trendrapporten for 2024, som viser, at trusselsniveauet for cyberaktivisme er steget markant. Vurderingen er steget fra høj i 2023 til meget høj i 2024.
By
05/06/2024 08:06
Billede
iStock lock
Foto: iStock

DKCERT udgiver hvert år en rapport om sikkerhedsåret med bud på de fremherskende trends inden for cybersikkerhed. Rapporten omfatter også en trusselvurdering og en gennemgang af DKCERTs opgaver det forgangne år.

Rapporten er opbygget med udgangspunkt i DKCERTs trusselsvurdering, som er baseret på kilder, hændelser og materiale fra samarbejdspartnere.

Årets rapport afspejler stigningen i globale konflikter, som i høj grad påvirker trusselsbilledet for uddannelses- og forskningssektoren. DKCERT har i år også suppleret med en vurdering af udviklingstendenser. Her bliver niveauet for cyberspionage og -kriminalitet vurderet til at være ”Stigende”, mens niveauet for cyberaktivisme vurderes at være ”Stærkt stigende”.

Årets tema er "Målinger." Dette tema er valgt for at fremhæve, hvor vigtigt det er at bruge målinger til at forstå de mekanismer, der bestemmer sikkerhedsniveauet. Rapporten indeholder også bidrag fra udvalgte eksterne samarbejdspartnere, der deler deres perspektiver på temaet.

Du kan læse hele rapporten her.