Skip to main content

Årlig registerforskningskonference fokuserer på fremtidens forskningstendenser

Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) inviterer til den årlige registerforskningskonference den 2. oktober 2024 i Eigtveds Pakhus, København.
By
10/09/2024 13:09
Billede
Topbillede tjekliste
Foto: iStock

Konferencens tema, "Når nye forskningstendenser møder registerforskeren," retter fokus mod en række internationale initiativer og tendenser, der får indflydelse på fremtidens registerforskning.

I en tid, hvor begreber som Open Science og FAIR data vinder frem, og hvor European Health Data Space til udveksling af sundhedsdata på tværs af landegrænser er på vej, er det afgørende for danske forskere at forstå, hvordan disse udviklinger påvirker deres arbejde. Konferencen vil præsentere indsigter fra eksperter inden for disse områder, herunder Mareike Christina Harms Buss fra Copenhagen Business School, Bertil F. Dorch fra Syddansk Universitetsbibliotek og Katrine Højen Vad fra Sundhedsdatastyrelsen.

Med ambitionen om at fastholde dansk registerforsknings førende position vil deltagerne få inspiration og viden om, hvordan de bedst navigerer i de nye rammer og forventninger, som Open Access & Science, FAIR-principperne og CoARA's arbejde med alternative meriteringsmodeller bringer med sig.

Læs mere og tilmeld dig her: Registerforskningskonferencen 2024 | Danish e-Infrastructure Consortium (deic.dk)

Læs mere om KOR: Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) | Danish e-Infrastructure Consortium (deic.dk)