Skip to main content

Nyhedsbrev april 2016: National supercomputerdag | Konference om jura | Nordisk cloud for forskere

Nyhedsbrev fra DeiC - Danish e-Infrastructure Cooperation - april 2016
By
27/04/2016 08:04

I denne måneds nyhedsbrev fortæller vi om en konkurrence, hvor elever på ungdomsuddannelser brugte supercomputeren Abacus 2.0 til at løse opgaver for virksomheder og institutioner. I maj måned bliver Abacus 2.0 udvidet med endnu flere processorer.

Det kan man høre meget mere om på den nationale temadag om supercomputere, som DeiC afholder på Syddansk Universitet den 30. maj. Her bliver der også lejlighed til at lære Computerome og Kulturarvsclusteret at kende. Der er gratis adgang.

Projektet med at opgradere forskningsnettet til højere båndbredde er nu sat i gang igen, idet ordren er sendt i EU-udbud.

Webstedet www.deic.dk har i dag fået nyt udseende. Det nye design er indrettet, så siderne vises optimalt, hvad enten det er på pc, tablet eller smartphone. Samtidig er det første skridt mod et fælles design for alle websteder under DeiC-paraplyen. Foreløbig er www.deic.dk, DeiC eScience Vidensportal og eduroam.deic.dk udstyret med det nye design.

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:

Tilmeld/afmeld nyhedsbrev


Temadag sætter supercomputere i fokus

18/04/16 – En national temadag i Odense viser de fordele, forskere kan opnå ved at anvende Danmarks tre nationale supercomputere. Det foregår den 30. maj på Syddansk Universitet i Odense. Ved samme lejlighed bliver anden fase af Abacus 2.0 indviet.

Foruden de nationale supercomputere bliver der også et indlæg om de internationale muligheder, som PRACE-samarbejdet (Partnership for Advanced Computing in Europe) tilbyder danske forskere.

Dagen slutter med, at deltagerne får mulighed for i praksis at prøve at anvende et af de nationale anlæg.

Program og tilmelding

Studerende optimerer busselskabs vurdering af udbud

26/04/16 – Gymnasieelever løste opgaver for virksomheder ved hjælp af supercomputeren Abacus 2.0 i SDU Supercomputer Challenge 2015. En af vindergrupperne i konkurrencen brugte supercomputeren til at hjælpe med at udvælge det bedste tilbud i en udbudsrunde.

Opgradering af Abacus giver nedetid i maj

21/04/16 – Syddansk Universitet udvider den nationale supercomputer Abacus 2.0 med yderligere 192 computerenheder. Opgraderingen medfører, at systemet bliver taget ud af drift i nogle perioder i maj. Efter opgraderingen vil Abacus 2.0 have i alt 584 noder.

Konference belyser jura som hindring for forskning

20/04/16 – Lovgivning og regler kan spænde ben for den frie forskning. En konference vil belyse de problemer, juraen kan medføre for forskningen, og komme med råd til, hvordan forskere kan håndtere udfordringerne. Konferencen er arrangeret af Dansk Magisterforening og Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) i samarbejde med netværket for "Jura ­ eScience, forskning og etik", som DeiC administrerer. Det foregår på Frederiksberg den 12. maj.

Sikkerhedshændelser satte rekord

25/04/16 – DKCERT behandlede en rekordstor mængde sikkerhedshændelser sidste år. Det fremgår af DKCERT Trendrapport 2016. Rapporten indeholder også en gennemgang af EU's persondataforordning og dets betydning for universiteter, virksomheder og forbrugere.

DeiCs bestyrelse får forlænget sit mandat

18/04/16 – Mandatet for DeiCs bestyrelse udløber den 1. maj. Uddannelses- og Forskningsministeriet har nu forlænget beskikkelsen med to år i henhold til DeiCs vedtægter.

DeiC leverer storage til nordisk cloud-projekt

14/04/16 – Det nordiske forskningsprojekt Glenna skal give forskere adgang til cloud-systemer på tværs af landene. DeiC deltager i forskningsprojektet Glenna med data.deic.dk, der tilbyder plads til datalagring i cloud-infrastrukturen.

Hør Mikko Hyppönen på NORDUnet Conference

12/04/16 – NORDUnet Conference 2016 har åbnet for tilmelding. Sikkerhedseksperten Mikko Hyppönen indleder NORDUnet Conference 2016 med at tale om, hvordan vi kan sikre internettet. Mikko Hyppönen har beskæftiget sig med it-sikkerhed siden dengang, virus blev spredt via disketter.

Udbud om opgradering af forskningsnettet åbner igen

31/03/16 – Udbuddet om optisk transmissionsudstyr til forskningsnettet er nu genstartet. Interesserede leverandører kan melde sig til prækvalifikationsrunden. Det skal ske senest den 2. maj kl. 12. Opgaven går ud på at levere nyt udstyr til forskningsnettet.

TNC16-konference indbyder studerende til videokonkurrence

16/03/16 – Den internationale konference for forskningsnet TNC16 indbyder studerende til at indsende videoer om årets emne: Internet of people. Konferencen TNC16, der arrangeres af de europæiske forskningsnets samarbejdsorganisation GÉANT, står bag videokonkurrencen.

DKCERT ansætter ingeniørpraktikant

10/03/16 – DKCERT, der overvåger sikkerheden på forskningsnettet, har ansat Simon Nexø Jensen som ingeniørpraktikant. Simon Nexø Jensen læser til diplom-it-ingeniør på DTU. I praktikperioden skal han især beskæftige sig med et projekt, der analyserer aktuelle data om netværkstrafik.


DeiC årshjul Årshjul

For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for

  • Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
  • Budget og opfølgning.
  • Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.

Årshjul 2016


AktiviteterTil kalenderen

DeiC eScience Vidensportal tilbyder en løbende oversigt over seminarer og konferencer om eScience. Nedenfor følger et aktuelt udpluk, hele listen kan ses her:

eScience Vidensportal | Aktiviteter


PRACE Scientific and Industrial Conference

tir 10 maj | Prague, Czech Republic

The conference will bring together experts from academia and industry who will present their advancements in HPC-supported science and engineering.

DIGETIK Seminar: Ethical Challenges in Digital Research

tir 10 maj | A. C. Meyers Vænge 15, Lokale ACM15 2.1.042 - Copenhagen

DIGETIK invites you to a seminar on ethical challenges in digital research. If you have experienced these ethical challenges associated with protecting your research participants privacy, distincting between what is perceived as private and public, and how or when to obtain informed consent.

National konference "Når juraen spænder ben for forskningen - og hvordan det kan undgås"

tor 12 maj | København

Lovgivning og regler kan spænde ben for den frie forskning. En konference vil belyse problemet og komme med råd til, hvordan forskere kan håndtere udfordringerne.

Summer School on Signal Processing and Machine Learning for Big Data

tir 17 maj | Pittsburgh, PA, USA

Humans, machines and sensors collectively generate an enormous amount of data on a daily basis. The fact that much of this data is now accessible provides an opportunity to explore, analyze and extract previously unavailable and potentially highly useful information.

Social Media and Demographic Research: Applications and Implications

tir 17 maj | Cologne, Germany

The Social Media and Demographic Research Workshop will be hosted in connection with ICWSM 2016 on May 17, 2016, in Cologne, Germany, in partnership with the IUSSP Panel on Big Data and Population Processes.

What have we learned from five years of Computational Humanities?

fre 20 maj | Amsterdam, Holland

On 20 May 2016, we will be holding a one-day event to mark the end of the ‘Computational Humanities’ projects. During the morning, members of each of the project teams will present key findings and provide hands-on sessions so that we can all explore the data, tools and results they have developed.

National supercomputing dag – fokus på e-infrastrukturer

man 30 maj | Lokale U45, SDU, Campusvej 55, Odense

DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) har i samarbejde med danske universiteter og Statsbiblioteket etableret tre nationale supercomputer-anlæg (HPC – High Performance Computing), som alle danske forskere, samt virksomheder, har adgang til.

TNC16: Building the Internet of People

12.-16. juni | Prag, Tjekkiet

International konference om forskningsnet arrangeret af GÉANT.


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.

PRACE Training Portal

Øvrige kurser og seminarer

Danske ph.d.-kurser kan findes i en fælles database på PhD Courses in Denmark. Søg fx. på "computing" eller "datamanagement".

Nationale kurser

CLARIN-DK: Kurser inden for digital humaniora og CLARIN-EU: Events

DigHumLab: Kurser inden for digital humaniora

Kurser om jura og ophavsret

Ophavsretten får større og større betydning for både forskere og undervisere. Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udbyder en række relevante kurser.

Grundkurser i ophavsret

Kurser om forskning, etik og jura

Kurser om ophavsret, databaser og licensaftaler


Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via LinkedIn, Facebook og Twitter.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.

Facebook
LinkedIn
Twitter