Skip to main content

Ny EU-rapport har relevans for national implementering af FAIR Strategien

Rapporten om det europæiske forskningslandskab fremhæver vigtige konklusioner og anbefalinger angående FAIR forsknings-datamanagement i Europa baseret på svar fra over 15.000 forskere.
By
04/01/2023 10:01
Billede
Billede fra laboratorium hvor forsker tager notater
Kilde:Pexels

En nylig udgivet rapport udarbejdet for EU-Kommissionen af Visionary Analytics, DANS, DCC og EFIS, om det europæiske forskningsdatalandskab (mere specifikt, datamanagement baseret på FAIR principperne), fremhæver vigtige konklusioner og anbefalinger angående FAIR forskningsdatamanagement i Europa. 

 Rapportens anbefalinger kommer fra en analyse af et større spørgeskema, besvaret af over 15.000 forskere fra forskellige europæiske universiteter. Generelt set er der er en stigende bevidsthed omkring FAIR principperne, men der er dog stadig flere respondenter, der enten ikke har hørt om FAIR principperne, eller ikke forstår hvad de betyder.

 For at fremme FAIR forsknings-datamanagement, anbefaler rapportens forfattere blandt andet at:

  • Forskere skal have adgang til faglig ekspertise fra data stewards til forsknings-datamanagement, samt at disse data stewards skal have fagligt kendskab til forskerens område 
  • Forskere skal løbende ydes støtte til datamanagement planlægning over hele forskningslivscyklussen for at sikre at data management planer er realistiske i omfang, og at planer faktisk implementeres 
  • Forskningsudøvende organisationer bør evaluere deres nuværende infrastruktur og support 
  • At bevidstheden om FAIR-principperne øges med fokus på, hvordan FAIR-data understøtter videnskaben og offentligheden

 

Rapporten er udgivet i samme tidsrum som en nylig udgivet rapport i regi af Den Nationale Strategi for Data Management baseret på FAIR principperne, hvor 5 arbejdsgrupper har leveret viden om modenhedsniveauet af FAIR data management i Danmark i 2022. Der er en høj grad af alignment mellem de to rapporter, i sidstnævnte rapport kan nemlig læses, at modenheden af FAIR datamanagement er i mange forskningsfelter fortsat lavt i Danmark, samt at der er behov for flere data stewards på de danske universiteter. Det danske Go Fair kontor arbejder med forskere om at gøre deres forskningsdata FAIR, og har kendskab til flere use cases, hvor det er tydeligt, at rapportens fokus på behovet for flere data stewards , om besidder viden udover det generiske niveau, er fuldstændig rigtigt.   

Hvis du er interesseret i at læse hele rapporten, kan du finde den her.