Skip to main content

Ny event- og konferenceansvarlig i DeiC

Som ny event- og konferenceansvarlig i DeiC skal Susanne Hodges være ansvarlig for at drive og udvikle events og konferencer både internt og ekstern i DeiC.
By
05/06/2024 10:06
Billede
iStock men
Foto: iStock
Billede
Susanne Hodges
Foto: DeiC

 

Den 1. maj 2024 startede Susanne hos DeiC, hvor hendes største opgave er at planlægge og holde overblikket over DeiCs årlige og største begivenhed, DeiC konferencen. Udover dette indebærer hendes arbejde også

at skabe rammer og synergi i forbindelse med DeiCs interne arrangementer samt koordinere spændende eksterne events i løbet af året. 

Susanne har en humanistisk baggrund og er Cand. Mag i Moderne Kultur og kulturformidling og har siden starten af sit arbejdsliv udviklet og styrket sine kompetencer inden for eventkoordinering og projektledelse. 

“Mit arbejde har altid været tresporet med events, projekter og generelt koordinering i alle niveauer. Og det var noget, jeg trives rigtig godt i lige fra starten,” fortæller Susanne. 

Hun har en naturlig flair for planlægning, hvilket har været en drivkraft i hendes eventarbejde. Desuden tiltaler det visuelle ved udviklingen af events også Susanne, da hun har et godt øje for den kreative udvikling.  

Susanne bringer en alsidig baggrund med sig og hendes erfaringstrækker sig ud over større og mindre events. Hun har altid haft en lille drøm om at arbejde inden for universitets- og forskningsverden, og hun ser frem til at lære om arbejdet i DeiC og de mange samarbejdspartnere.

Susanne føler sig allerede godt tilpas på sin nye arbejdsplads tæt på et universitet med grønne områder og glæder sig til at udforske DTU campus. 

Når Susanne ikke er på arbejde, nyder hun livet i København og sin lejlighed med udsigt over hele Nørrebro.

Velkommen til Susanne!