Skip to main content

NORDUnet, GÉANT og DeiC: Her er holdet bag forskningsnettet

Her kan du møde de tre organisationer, der gør forskningsnettet til et net, som ikke bare findes i Danmark men over hele jorden.
By
23/04/2020 08:04
Billede
Internet grafik
Grafik: Colourbox.

Du er måske allerede stødt på navnene GÉANT og NORDUnet, der er to af de internationale partnere, som DeiC arbejder tæt sammen med.

Og det samarbejde er der en rigtig god grund til.

Det er nemlig denne trio, der gør det muligt for danske universiteter og institutioner at tilgå et globalt højhastighedsnetværk samt en række tilhørende tjenester.

GÉANT er den europæiske samarbejdsorganisation for e-infrastruktur og tjenester til forskning og uddannelse og NORDUnet ejes af forskningsnettene i Danmark (DeiC), Island, Norge, Sverige og Finland. NORDUnet leverer internationale netforbindelser til sine ejere via lokal infrastruktur og opkoblinger til GÉANT’s netværk. Det er således denne konstellation, der gør forskningsnettet til virkelighed.

Ligeledes fungerer NORDUnet som knudepunkt for nogle af de services, som DeiC stiller til rådighed for brugerne. De hoster eksempelvis videotjenester, som Zoom og Kaltura, på deres servere.

Helt konkret løses opgaven ved, at NORDUnet køber softwaren til en tjeneste og installerer den i en privat sky, der befinder sig på forskningsnettet. Selve indkøbet sker typisk på kontrakter, der er resultat af udbud som alle de europæiske forskningsnet har lavet sammen gennem GÉANT.

Billede
Martin Bech
Foto: Torben B. Sørensen.

”Det betyder, at vi har fuld kontrol over alle dele af den infrastruktur, der er mellem brugeren og vedkommendes data – med den kortest mulige forbindelse via forskningsnettet,” forklarer Martin Bech, der er chef for forskningsnet og tjenester i DeiC.

En helt anden slags netværk

Forskningsnettet adskiller sig fra kommercielle udbydere på en række områder, fordi der er optimeret efter andre kriterier.

På forskningsnettet prioriterer man eksempelvis overkapacitet og lav forsinkelse, så universiteter og øvrige brugere af forskningsnettet, får den bedst mulige båndbredde, hvilket også er grunden til, at man har et dedikeret net til forskning.

Du kan læse meget mere om forskningsnettet her:

eduroam og eduVPN er delebørn

Der er dog langt mere end fiberkabler og routere i fællesskabet mellem GÉANT, NORDUnet og DeiC.

”Vores partnerskab består af to ben. Det ene er det tekniske samarbejde om selve netværket. Det andet, og mindst lige så vigtige, handler om udvikling af tjenester og projekter, der kan lægges oven på infrastrukturen. Dette betyder også, at vi kan tilbyde et samlet produkt, som man ikke kan købe andre steder,” fortæller Martin Bech.

Et konkret eksempel på en tjeneste er eduroam, som tilbyder trådløst netværk i mere end 100 lande. VPN-løsningen, eduVPN, er ligeledes bygget i dette fællesskab, hvor GÉANT koordinerer en række EU-støttede udviklingsprojekter.

Dette arbejde er ikke begrænset til en lukket kreds, men består som et åbent fællesskab.

”Universiteterne har tidligere bidraget direkte i udviklingen af tjenester, og det er de naturligvis også meget velkommen til fremover,” siger Martin Bech.

Du kan læse mere om DeiCs tjenester her.

Læs mere: