Skip to main content

Digital Suverænitet er i fokus for Forskningsnettet og tilhørende tjenester på årets konference

Få hands-on viden, når Markus Meschederu gør os klogere på, hvordan Leibniz-Supercomputing Centre har implementeret eduVPN til over 130.000 brugere med mere end 300.000 enheder.
By
03/10/2024 10:10
Billede
robotlignende menneske peger på en skive med lås
Foto:IStock

Digital suverænitet og valgfrihed

DeiC Forskningsnettet er med til at sikre, at der findes alternativer og valgmuligheder i forhold til en lang række parametre, som on premise, cloud, sikkerhed og privatlivsprofil, som ikke den enkelte institution ikke nødvendigvis har. Derfor er det spændende for os nu at præsentere som inspiration, hvordan Leibniz-Supercomputing Centre har implementeret eduVPN i et komplekst set-up, hvor de servicerer en række universiteter og forskningsinstitutioner i og omkring München inklusiv Technical University of Munich, Ludwig Maximilian University of Munich, Munich University of Applied Sciences og Weihenstephan-Triesdorf University of Applied Science.

Digital suverænitet

Digital suverænitet handler om en organisations ret til at kontrollere sine data. Det henviser dog også til en række lande- og regionsspecifikke regler, der dikterer, hvordan de indsamlede data skal behandles

Er eduVPN det rigtige valg?

Markus Meschederu vil gøre os klogere på, hvordan de i Leibniz-Supercomputing Centre migrerede fra det gamle VPN-system, hvordan de installerede det nye eduVPN, og hvordan de varetager driften af det nye. Leibniz-Supercomputing Centre servicerer mere end 130.000 brugere med mere end 300.000 enheder, så her kommer eduVPN virkelig på arbejde. Markus Meschederu vil tage os igennem, hvad de lærte på den 2 år lange rejse, og han vil naturligvis også svare på, om eduVPN var det rigtige valg.

Marcus Meschederu’s indlæg på årets DeiC konference kan opleves på konferencens 2. dag kl. 9:30 og har titlen ”eduVPN Operations at the Leibniz-Supercomputing Centre. How we migrated and what we learnt in two years of operation.”

 

eduVPN

eduVPN er en tjeneste, som giver nem og sikker forbindelse til internettet eller til institutionernes beskyttede systemer.

Mere information

Se mere om programmet for årets DeiC konference her: https://deic.dk/konference/2024/program

Se mere om eduVPN her: https://deic.dk/eduVPN