Skip to main content

Aarhus Universitet tiltræder SIRTFI gennem WAYF

Via WAYF er det nu muligt for brugere med en AU-konto at få adgang til at identificere sig over for tjenesteudbydere som schweiziske CERN.
By
30/11/2018 10:11
Billede
Wayf
Grafik: DeiC

Som den fjerde danske organisation har Aarhus Universitet nu erklæret, at det opfylder kravene i SIRTFI.

SIRTFI er en protokol til håndtering af sikkerhedshændelser i identitetsføderationer, og brugere med en AU-konto har nu adgang til at identificere sig som sådanne over for tjenesteudbydere som schweiziske CERN, der kun accepterer fødererede logins fra organisationer, som overholder protokollen.

Tidligere har Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School implementeret SIRTFI og erklæret sig for opfyldere af protokollen.

Organisationernes SIRTFI-overholdelse fremgår af de metadata som WAYF (Where Are You From) publicerer for dem i eduGAIN.

På sitet for PHPh kan man (ved at tilvælge Sirtfi-filteret) få en oversigt over hvem, der kræver og understøtter SIRTFI.

Where Are You From er Danmarks identitetsføderation for forskning og uddannelse. WAYF er således forbindelsesled mellem institutioner (med brugerdata og login-systemer) og eksterne tjenester.

Med WAYF kan man genbruge sit brugernavn og kodeord på sin institution til at få adgang til tjenester som ikke drives af institutionen selv. Det kan være tidsskriftsdatabaser, biblioteksarkiver og lignende. WAYF fungerer også som 'single-sign-on', hvilket betyder, at systemet kan genbruge dine oplysninger – men kun indtil du lukker din browser. 

Læs mere