Det koster selvfølgelig noget at drive et solidt og hurtigt forskningsnet samt de tilhørende tjenester, og nu er regnebrættet gjort op for 2019.
Brugerne betaler årligt og efter en tilstræbt solidarisk model, der blandt andet bygger på institutionernes omsætning. Det er også derfor, at regningerne udsendes en smule senere i år, da det har taget lidt ekstra tid at få alle omsætningstallene på plads.
“En af de ting, der er forandret i år er, at de nye 100 Gbps-linjer for første gang indgår i beregningen, og så leverer forskningsnettet flere fibre og forbindelser end nogensinde før. Det betyder helt konkret, at forskningsnettet er blevet hurtigere og kan levere højere kvalitet,” fortæller Martin Bech, der er chef for forskningsnet og tjenester i DeiC.
Du kan finde oversigten over opkrævninger til institutionerne i 2019 her.
Plads til forskning
Forskningsnettet adskiller sig på flere områder fra de kommercielle netleverandører, som typisk optimerer deres infrastruktur med henblik på at udnytte udstyr og linier så effektivt som mulig, og et af værktøjerne er overbooking i deres backbone-netværk.
Forskningsnettet designes efter andre kriterier: Hvis et forskningsprojekt pludselig får brug for at overføre en stor mængde data på kort tid, skal der være plads til det. På forskningsnettet er en pludselig fordobling af trafikken fra 3- til 6 Gbps ikke et DoS-angreb, men en del af en forskers daglig virkelighed.
”Det er der plads til hos os. Forskningsnettet ser det som sin opgave at sikre kvaliteten helt til den anden ende, både på det routede internet og dedikerede punkt-til-punkt-forbindelse. Såvel i Danmark som internationalt.” siger Martin Bech.
- Læs også: Forskningsnettets seks store fordele.
Indkøbsforening for net
I 2010 indførte forskningsnettet en betalingsmodel baseret på de tilsluttede institutioners årsomsætning og forbindelser.
Forskningsnettets samlede udgifter ligger omkring 1,5 promille af alle tilsluttede institutionernes samlede årsomsætning, forstået som summen af de ordinære driftsudgifter, således som det optræder i regnskabet for det foregående år.
Hvis man vil beregne, hvad en institution cirka skal betale for at være med, er en god tommelfingerregel at tage 1,5 promille af årsomsætningen.
